Novo Nordisk har fået hævet kursmålet hos børshuset BMO, efter at det danske medicinalselskab sent tirsdag offentliggjorde sit regnskab for fjerde kvartal.
Kursmålet for selskabets amerikanske notering er forhøjet til 47 dollar fra 45 dollar. Det svarer til 304,41 kr. Anbefalingen er uændret neutrale "market perform".
Det løftede kursmål er tiltrængt medvind for Novo, der fik en hård modtagelse for sit regnskab trods en opjustering af årsforventningerne, der oversteg markedets egne.
Regnskabet gemte dog også på nyt om Cagrisema, der i et sammenligningsstudie med Eli Lillys diabetesmiddel Mounjaro ikke formåede at vise non-inferiority - altså mindst lige så godt - målt på den blodsukkersænkende effekt.
Dertil bogførte Novo i kvartalet en nedskrivning på 4 mia. kr. for et vægttabsprojekt, ligesom at en ny nedskrivning venter i tredje kvartal efter fredagens floppede studie med hjertemedicinen ziltivekimab.
Regnskabet sendte aktien ned med 4,3 pct. onsdag.
Torsdag retter aktien sig dog en smule efter et plus på 1,4 pct. til 298,50 kr.
.\\˙ MarketWire