27. nov. 2025 kl. 08:41
6972 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo/Handelsbanken: Sænker anbefaling til "sælg" fra "hold" - NY

Novo/Handelsbanken: Sænker anbefaling til "sælg" fra "hold" - NY

Novo Nordisk får sænket anbefalingen til "sælg" fra "hold" af svenske Handelsbanken, der ser en brat opvågnen for den danske medicinalkæmpe i 2026.

Med udsigt til prispres i USA og nye aftaler med de offentlige sygekasser ser finanshuset bruttomarginalen krympe med 2 pct.point til næste år, samtidig med at indtægterne ses gå tilbage med 4 pct. og driftsindtjeningen målt på EBIT ventes at falde med 9 pct.

Det er cirka 20 pct. under konsensusestimaterne, skriver Handelsbanken i et analysenotat.

Analytikerkorpset ser Novo vokse med det dobbelte af medicinalsektoren, men det tror Handelsbanken ikke kommer til at holde stik, idet der blandt andet henvises til et fortsat prispres, øget konkurrence samt de amerikanske sygekasser, der stadig ikke vil betale for vægttabsbehandlinger til trods for positive hjerte-kar-studier.

Yderligere ses nye produkter såsom en pilleversion af Wegovy samt det nye fedmehåb Cagrisema at kannibalisere indtægterne og sænke marginalerne, da pilleversionen kræver 70 gange mere af det aktive stof end den injicerede version.

Med Handelsbankens nye vækstestimater på 3,3 pct. om året ser finanshuset Novo-aktien handle til 14,8 gange indtjeningen til næste år, hvilket giver et kursmål på 285 kr.

Novo-aktien har være igennem en turbulent uge med et fald på knap 6 pct. mandag efter nyheden om et fejlslagent Alzheimers-forsøg med Semaglutid.

Tirsdag vendte bøtten med et plus på 4,5 pct., da medicinalkoncernen kom med positive vægttabsdata med Amycretin. Onsdag fortsatte opturen med et plus på 4,7 pct. og torsdag falder aktien 1,8 pct. til 308,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 3 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig