Novo Nordisk har indgået et strategisk samarbejde med ChatGPT-udvikleren OpenAI om udvikling af medicin gennem brugen af kunstig intelligens.
Det skriver Novo i en pressemeddelelse.
Partnerskabet skal gøre det danske selskab til forløber inden for AI-transformation i medicinalsektoren.
OpenAI's teknologi skal bruges til at analysere komplekse datasæt og udvælge potentielle lægemiddelkandidater. Det skal reducere tiden fra forskning til patient, skriver Novo.
Teknologien er samtidig struktureret, så den overholder lovgivningerne inden for databeskyttelse, government og human oversight - opsyn med AI.
- Partnerskabet er et vigtigt skridt mod at positionere Novo Nordisk som leder af den næste sundhedsæra. Der er millioner af mennesker, der lever med overvægt og diabetes, som har brug for behandlingsmuligheder, og vi ved, at der er behandlinger, der stadig venter på at blive opdaget, der kan ændre deres liv, siger Novos administrerende direktør, Mike Doustdar, i meddelelsen.
- Integrationen af AI i vores hverdagsarbejde giver os mulighed for at analysere datasæt i en størrelsesorden, der før var umulig, identificere mønstre, vi ikke kunne se, og teste hypoteser hurtigere end nogensinde. Det betyder, at hurtigere opdagelse af nye behandlinger og markedsføring end nogensinde før, fortsætter han.
AI-teknologien vil også blive brugt til at øge effektiviteten inden for produktionen, forsyningskæderne, distribution samt den daglige drift på kontoret. Det vil først blive afprøvet i et pilotstudie, inden det efter forventning bliver fuldt implementeret inden udgangen af 2026.
Det fremgår ikke, hvad Novo betaler for adgangen til OpenAI's tjenester.
.\\˙ MarketWire