04. feb. 2026 kl. 06:59
269 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novos Lars Fruergaard Jørgensen tager trecifret millionbeløb med sig efter exit

Novos Lars Fruergaard Jørgensen tager trecifret millionbeløb med sig efter exit

Novo Nordisks tidligere topchef Lars Fruergaard Jørgensen tog et trecifret millionbeløb med sig efter sin exit i starten af august, hvor Mike Doustdar overtog roret.

Fruergaards lønpakke frem til august var på 22,2 mio. kr. Men herudover gav fratrædelsesaftalen ret til lige over 100 mio. kr.

Det fremgår af Novos lønrapport for 2025.

- Lars Fruergaard Jørgensen havde ret til en opsigelsesvarsel på 12 måneder og en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 24 måneders grundløn og pensionsbidrag. I forbindelse med hans fratrædelse blev der desuden aftalt en konkurrenceklausul på 10 måneder, skriver Novo.

I alt løber Fruergaards løn, pension, goder og bonus optjent i opsigelsesperioden op i 36,5 mio. kr.

Hertil kommer 22 mio. kr. som godtgørelse i forbindelse med konkurrenceklausulen samt en fratrædelsesgodtgørelse på 42,9 mio. kr. Samlet giver det ekstra 101,4 mio. kr. ud over den ordinære lønpakke på 22,2 mio. kr.

Novos nye topchef Mike Doustdars lønpakke oplyses til 20,7 mio. kr. i 2025.

Opgørelsen omfatter et fast vederlag til Mike Doustdar i perioden 7. august til 31. december 2025 samt kort- og langsigtede incitamenter, der dækker hele året. Hertil kommer godtgørelser og særlige tillæg til støtte for Doustdars flytning til Danmark.

Doustdars lønpakke svarer ifølge Novo til en årlig aflønning på 34,6 mio. kr. Der er tale om et beregnet beløb, der viser, hvad han havde modtaget, hvis han havde haft styringen hele året.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 279 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig