29. jul. 2025 kl. 13:59
81 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo/Sydbank: Nedjustering er større end forventet - NY

Novo Nordisks nedjustering af forventningerne til 2025 kommer ikke helt uventet, men den er større end ventet.

Det vurderer Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, som dog kalder Novos foreløbige tal for andet kvartal hæderlige.

- Man må sige, at det er en nedslående melding. Der er blevet spekuleret i en nedjustering på forhånd, men den er større, end jeg egentlig havde regnet med, siger Søren Løntoft Hansen til MarketWire.

Novo begrunder nedjusteringen med øget konkurrence fra særligt fedmekopier i USA og en langsommere end ventet udvidelse af markedet og venter nu en vækst i salget i faste valutakurser på 8-14 pct. mod tidligere ventet 13-21 pct.

Væksten i driftsindtjeningen målt på EBIT ses nå 10-16 pct. mod tidligere ventet 16-24 pct., lyder det i en meddelelse fra Novo tirsdag.

På grund af den svækkede dollar ses væksten i danske kr. nu 4 pct.point lavere målt på salget og 7 pct.point lavere målt på driftsindtjeningen.

I samme omgang har Novo fremlagt foreløbige tal for andet kvartal, hvor salgsvæksten i faste valutakurser lyder på 18 pct., mens væksten i driftsindtjeningen, EBIT, lander på 40 pct. målt mod samme periode 2024.

- Jeg synes egentlig, at man kommer hæderligt ud af andet kvartal. Salgsvæksten og indtjeningsvæksten afspejler dog, at man har et nemt sammenligningsgrundlag i forhold til de nedskrivninger man havde i andet kvartal 2024, siger Søren Løntoft Hansen.

Aktien falder oven på nedjusteringen med 23 pct. til 347,45 kr.

- Novo Nordisks aktie er jo baseret på en væksthistorie, og det er klart, at når man kommer ud og nedjusterer på grund af de udfordringer, man fortsat står i, så bliver der jo sået tvivl om det vækstfundament, som Novo Nordisk har, lyder det videre fra senioranalytikeren.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 1 anmeldelser

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her