11. dec. 2025 kl. 08:35
54 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Renterne holder niveau - fokus på nøgletal

Obligationer/åbning: Renterne holder niveau - fokus på nøgletal

Pilen peger sidelæns for det danske obligationsmarked torsdag, efter at den amerikanske centralbank som ventet sænkede renten i går aftes.

Fokus er torsdag rettet mod amerikanske nøgletal, særligt status for antallet af nytilmeldte ledige, der lander 14.30 dansk tid.

Torsdag morgen ved åbningen ligger renten på den tiårige danske statsobligation i 2,72 pct., hvilket er på niveau med onsdag hvor renten steg 1 basispoint. Mandag steg renten med 7 basispoint.

Onsdag faldt renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation med 4 basispoint til 4,15 pct., hvilket var 2 point under niveauet, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede. Torsdag morgen i Asien ligger renten i 4,13 pct.

AMERIKANSKE NØGLETAL I RAMPELYSET

På grund af af nedlukningen af den offentlige sektor i USA i oktober, der blandt andet forsinkede vigtige arbejdsrapporter, er der i øjeblikket ekstraordinær opmærksomhed på amerikanske arbejdsmarkedstal.

Antallet af nytilmeldte ledige tog i sidste uge et overraskende dyk, men hos Sydbank tolkes det ikke som et markant skifte.

- Vi tolker det ikke som et markant skifte på arbejdsmarkedet, da det formentlig skyldtes Thanksgiving. Når det så er sagt, har antallet af nytilmeldte ledige ligget overraskende stabilt, selvom andre amerikanske nøgletal har vist en opbremsning, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

- Investorerne forventer, at antallet af nytilmeldte ledige lå på 220.000 i sidste uge. Det er omtrent det niveau, vi har set i de seneste måneder. Vi vurderer, at vi skal se store udsving i dagens arbejdsmarkedstal, før det får nogen stor betydning for renterne og dollaren, fortsætter han.

Sideløbende er der også rentemøde i den schweiziske nationalbank, der torsdag formiddag helt som ventet har fastholdt renten på 0 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 50 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig