16. apr. 2026 kl. 10:04
53 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: I forvejen marginalt rentefald halveret

Obligationer/middag: I forvejen marginalt rentefald halveret

Roen er intakt på obligationsmarkedet torsdag middag, hvor et marginalt rentefald fra den indledende handel er halveret, og den toneangivende tiårige statsobligation handles med en rente på 2,89 pct.

Det blot et enkelt basispoint lavere end renten ved dansk børslukketid onsdag.

Udsigten til flere fredsforhandlinger mellem USA og Iran i løbet af de kommende dage inspirerer til et forsigtigt positivt marked, hvor aktierne ligger i plus, efter at onsdag bød på rekorder på børserne i New York.

Hormuzstrædet holdes ellers fortsat tæt på helt lukket af Iran, mens USA stadig holder fast i en blokade af iranske havne. Men kommentarerne fra begge sider tolkes i markedet i retning af, at der er flere fredsforhandlinger lige om hjørnet, selv om forsøget i weekenden endte uden resultat.

Nøgletalsmæssigt har morgenstunden allerede budt på nyt fra Kina. Bruttonationalproduktet (BNP) i verdens næststørste økonomi voksede med 5 pct. i første kvartal sammenlignet med samme periode året før. Det er den hurtigste vækst i tre kvartaler, skriver Bloomberg News.

Økonomernes forventninger var ifølge Bloomberg News en vækst på 4,8 pct. I fjerde kvartal var væksten 4,5 pct.

Torsdag eftermiddag kommer der fra USA den ugentlige statistik over nytilmeldte ledige, som ventes at vise en tilgang på 213.000 nye ledige mod 219.000 nye ledige ugen før. Aktivitetsindekset fra Philadelphia Fed for april ventes at faldet til 10,0 fra 18,1, og estimatet for industriproduktion i marts er et plus på 0,1 pct. på månedsbasis.

Dagens har allerede budt på endelige inflationstal fra eurozonen for årets tredje måned. De viser en prisstigning på 2,6 pct. mod en ventet stigning på 2,5 pct. - som i de foreløbige data.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 247 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig