22. dec. 2025 kl. 11:04
41 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Marginalt rentefald over formiddagen

Obligationer/middag: Marginalt rentefald over formiddagen

En beskeden negativ udvikling præger mandag det danske obligationsmarked, hvor renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation ligger på 2,80 pct.

Det er blot et enkelt basispoint lavere end åbningsniveauet mandag morgen - som i øvrigt var uændret i forhold til lukkerenten fredag eftermiddag.

En generel global moderat rentestigning smitter dermed ikke af på det danske obligationsmarked, der ligger under for den forestående helligdagsperiode og ikke mindst årsskiftet, der betyder en yderst sparsom volumen i markedet.

Mandag morgen fortsatte renten for den tiårige amerikanske statsobligation opad på T-bondmarkedet i Tokyo til 4,16 pct., som var 3 point over niveauet ved dansk lukketid fredag. Torsdag ved middagstid er niveauet løftet yderligere et basispoint til 4,167 pct.

Det er yderst sparsomt småt med økonomiske data mandag. Eneste punkt på dagsordenen er reviderede danske tal for BNP-væksten i tredje kvartal. Opgørelsen fra Danmarks Statistik viste en lille nedrevidering af væksten til 2,2 pct. fra kvartalet før mod den tidligere opgørelse, der viste 2,3 pct.

Først tirsdag kommer der amerikanske data med mere substans med den ugentlige ADP-jobrapport for jobskabelsen i den private sektor samt anden opgørelse af væksten i den amerikanske økonomi i tredje kvartal.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 57 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig