09. sep. 2026 kl. 08:55
22 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten ligger højere frem mod rentemøde

Obligationer/middag: Renten ligger højere frem mod rentemøde

Fokus er rettet mod torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB, og onsdag middag holder den tiårige toneangivende statsobligation fast i morgenes rentestigning på 3 basispoint til 3,19 pct.

I fokus er fortsat krigen i Mellemøsten, der tirsdag lagde et yderligere pres på oliepriserne og dermed også inflationsfrygten. Trods meldinger natten til onsdag om at fem iranske olietankere tirsdag er blevet angrebet og ødelagt af amerikansk militær, bevæger Brent-prisen sig mere sidelæns onsdag sammenlignet med den sidste uges tid og holder sig lige under 100 dollar efter flere dages optur.

Oveni holder fredagens amerikanske inflationstal handlerne på tæerne.

- Investorerne afventer ugens to centrale begivenheder med ECB-rentemødet torsdag samt amerikanske inflationstal fredag. Særligt fredagens forbrugerpriserne kan få betydning for Fed-forventningerne forud for rentemødet i næste uge. En højere inflation vil øge sandsynligheden for en renteforhøjelse og understøtte dollar, mens en lavere inflation vil understøtte forventningerne om en mere afdæmpet rentebane, skriver råvareanalytiker Peter-Emil Holbøll hos Jyske Bank i en morgenkommentar.

Mens der ikke er det store på onsdagens nøgletalsprogram, taler den tyske centralbankchef, Joachim Nagel, i Berlin klokken 19.00.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 608 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig