07. sep. 2026 kl. 09:41
31 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten løftes sammen med energipriserne

Obligationer/middag: Renten løftes sammen med energipriserne

Stigende energipriser er med til at presse renterne en smule i vejret mandag middag.

Det er igen inflationsbekymringerne, der er i fokus, efter at energipriserne har taget et hop op siden fredag.

Renten på den tiårige danske statsobligation ligger mandag ved middagstid i 3,16 pct. - svarende til en stigning på 2 basispoint siden fredag.

Olie- og gaspriserne stiger yderligere mandag. En tønde Brent-olie har rundet 96,66 euro mod en pris på 95,49 euro fredag ved dansk børslukketid.

Weekendens eskalation mellem Iran og USA i Hormuzstrædet risikerer ifølge chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen fra Global Risk Management at sende Brent over 100 dollar i denne uge.

Hos AL Sydbank noterer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel, at dieselpriserne i disse dage ligger omkring de højeste niveauer nogensinde globalt, selv om olieprisen ligger et stykke fra højdepunkterne i covid-tiden og under konflikten i Mellemøsten.

- Det skyldes, at omkostningen til raffinering af råolien er på det højeste niveau nogensinde. Det er et hår i suppen for Den Europæiske Centralbank (ECB), der forventes at hæve renten på torsdag, skriver han.

- ECB vil sandsynligvis sige, at de følger udviklingen tæt og holder øje med risikoen for, at dyrere energi og transportomkostninger (diesel) af varer kan sprede sig i økonomien. Investorerne vil granske ECB’s ord tæt for at se, om ECB hælder til flere renteforhøjelser på grund af de stigende energipriser, fortsætter seniorøkonomen.

Der er ikke de store nøgletal på programmet mandag. Ugens helt store nøgletalsbegivenhed er fredagens inflationstal fra USA, der er den sidste inflationsrapport inden rentebeslutningen i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, 16. september.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 600 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig