06. jan. 2026 kl. 11:47
131 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renter falder lidt efter europæiske inflationstal

Obligationer/middag: Renter falder lidt efter europæiske inflationstal

Der er små rentefald på obligationsmarkederne i Europa tirsdag middag, herunder i Danmark.

Renterne tog et lille dyk i løbet af formiddagen efter inflationstal fra flere af de tyske delstater og fra Frankrig.

Herhjemme ligger renten på den tiårige danske statsobligation ved 12.30-tiden 1 basispoint lavere i 2,76 pct.

Inflationen i Tysklands folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen, aftog i december til 1,8 pct. fra 2,3 pct. måneden før.

Også tal fra flere af de tyske delstater viser aftagende prisvækst i december.

Kl. 14 offentliggøres det samlede inflationstal for hele Tyskland. Økonomerne venter her at se et fald i inflationen til 2,1 pct. fra 2,3 pct.

Allerede tirsdag morgen kom der franske inflationstal, der viste et fald i prisstigningstakten til 0,7 pct. opgjort EU-harmoniseret i december fra 0,8 pct. måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en fastholdelse af niveauet fra november.

Inflationen i Frankrig er dermed på det laveste niveau i syv måneder, og ifølge den franske centralbankchef, François Villeroy de Galhau, er det en "god nyhed for favorable renter".

- Det er en positiv nyhed for reallønninger i Frankrig og for at fastholde favorable renter, siger centralbankchefen, som også er medlem af Den Europæiske Centralbanks styreråd.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 223 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig