16. feb. 2026 kl. 11:06
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renter tikker lidt op før vigtige nøgletal senere på ugen

Obligationer/middag: Renter tikker lidt op før vigtige nøgletal senere på ugen

Det har foreløbigt været en stille mandag på obligationsmarkederne i Europa, herunder i Danmark.

Med lukkede markeder i USA mandag er der formentlig også udsigt til et roligt rentemarked i eftermiddag.

Herhjemme ligger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation mandag middag 1 basispoint højere i 2,62 pct.

I sidste uge faldt renten på papiret med 7 basispoint - blandt andet efter et fald fredag på 3 basispoint, hvor inflationen i USA overraskede med et lidt større fald end ventet.

- Mange store markeder er lukkede på grund af helligdag, og det kan give lidt tynd likviditet. USA er lukket på Trumps yndlingshelligdag, Presidents' Day, og Kina er lukket hele ugen på grund af det kinesisk nytår.

- Nøgletalsfokus i denne uge er BNP-tal fra USA, rentereferat fra Federal Reserve og de foreløbige konjunkturbarometre, PMI’er, fra euroområdet, skriver Jyske Bank i en kommentar.

Mandag formiddag viste tal fra EU's statistikkontor, Eurostat, et fald i industriproduktionen i eurozonen i december på 1,4 pct. fra måneden før.

Dermed udviklede produktionen sig umiddelbart lidt bedre end ventet, da økonomerne havde regnet med et fald på 1,5 pct. Det hører dog med til historien, at tallet for november blev revideret ned til en stigning på 0,3 pct. fra en tidligere opgjort stigning på 0,7 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 150 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig