07. apr. 2026 kl. 09:42
39 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Rentestigning reduceret af øget håb om en aftale i Mellemøsten

Obligationer/middag: Rentestigning reduceret af øget håb om en aftale i Mellemøsten

Øget håb om en aftale mellem kombattanterne i Mellemøsten er på den første handelsdag efter påske med til at begrænse renteopturen.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation lå ved 10-tiden i 2,89 pct., men den er ved 11.30-tiden reduceret til 2,87 pct. - 1 basispoint højere end lukkeniveauet onsdag eftermiddag.

Fremgangen for renten er reduceret samtidig med et større fald i olieprisen, der bliver sendt baglæns efter øget optimisme om, at en aftale kan blive lavet mellem USA og Iran forud for den amerikanske præsident, Donald Trumps, deadline for Tehrans åbning af Homuzstrædet.

Tirsdagens rentefremgang kommer i kølvandet af et rentefald på 11 basispoint over den forkortede påskeuge.

- De amerikanske og europæiske renter steg en smule hen over påsken. Stigningen skyldes især den tiltagende uro i Mellemøsten, data, en styrket amerikansk dollar i takt med stigende oliepriser. Samtidig overgik jobvæksten klart forventningerne, skriver AL Sydbanks analytiker Kristina Maria Sørensen i en kommentar.

Den amerikanske jobskabelse uden for landbruget var på 178.000, hvor økonomerne ifølge Bloomberg News havde ventet en jobskabelse på 78.000.

- Jobvæksten har svinget mellem plus og minus de seneste 11 måneder. Efterfølgende ser vi ofte store nedrevideringer, og volatiliteten og nedrevideringerne gør det vanskeligt at stole på tallene. Det forvirrer både den amerikanske centralbank, Fed, og investorerne, skriver Kim Fæster, chefanalytiker i Jyske Bank, om tallene.

- Derfor var investorernes reaktion på jobrapporten også relativt afdæmpet. De store udsving er især et problem, hvis krigen i Mellemøsten svækker jobvæksten markant. Det kan gøre det vanskeligere for Fed at reagere hurtigt på en markant opbremsning i jobvæksten, påpeger han.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 226 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig