27. dec. 2023 kl. 11:31
63 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten rokker omkring uændret efter ...

Der er ikke mange impulser for obligationshandlerne at navigere efter onsdag middag. Nøgletalskalenderen er gabende tom - og eneste offentliggørelse kommer fra USA i form fremstillingsindekset, Richmond Fed Manufacturing Index.

I middagshandlen ligger renten og svinger omkring uændret med en svag sivende tendens i 2,17 pct. på den toneangivende danske tiårige statsobligation - svarende til 1 basispoint lavere end fredagens lukkeniveau.

Handlen ventes da også at være yderst begrænset både i dag og de kommende dage op til slutningen på 2023.

I eftermiddag kan der komme lidt krusninger, hvis fremstillingsindekset fra Federal Reserves afdeling i Richmond, også kaldet Richmond Fed Manufacturing Index, der er en ledende indikator på det vigtige ISM-indeks for industrien, rykker sig mere end ventet,

- Hvis indekset aftager, kan det sende renterne lidt ned, vurderer seniorøkonom Kim Blindbæk fra Sydbank i et notat.

Indekset ventes at lande på minus 3 i december mod minus 5 måneden før.

Der er dog ikke optræk til andet end marginale udsving i så fald, da markedet fortsat præges af en stor modvilje blandt markedsdeltagerne til at tage risici inden bøgerne lukkes for årsafslutningen.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her