24. apr. 2024 kl. 06:56
72 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Renterne ses stige igen efter vendi...

De danske statsrenter ser ud til igen at skulle stige onsdag morgen, efter at tirsdagens rentehop ellers næsten blev stoppet oven på svage PMI-tal fra USA.

De begrænsede stigningen for den toneangivende tiårige rente herhjemme til 1 basispoint til 2,54 pct. og sendte de lange amerikanske renter lidt ned, men ud på aftenen og hen over natten er udviklingen atter vendt.

Onsdag morgen er renten på den tiårige amerikanske T-bond, der sluttede med et fald på et enkelt basispoint tirsdag, igen steget til 4,62 pct. på markedet i Tokyo, da noget af dykket efter tirsdagens svage PMI-tal igen har fortaget sig.

Det er således også 4 basispoint over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

Onsdag vendes opmærksomheden mod Tyskland, hvor der offentliggøres tal for IFO-indikatoren i april.

Overordnet ses indekset blandt økonomerne ende på 88,8 mod 87,8 i marts, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Og det dækker over fremgang i både vurderingen af den nuværende situation og forventningerne til fremtiden.

Fra USA venter der desuden et tal for ordreindgangen på varige goder, der i den foreløbige opgørelse for marts ses stige med 2,5 pct. mod en fremgang på 1,3 pct. måneden før.

I amerikansk kontekst er det næste helt store tal dog først fredag, hvor den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, foretrukne inflationsmål, PCE Core, offentliggøres.

Det ventes at vise en uændret stigning i kerneforbrugerpriserne på månedsbasis på 0,3 pct. i marts, men priserne på årsbasis ses aftage fra en stigning på 2,8 pct. til 2,7 pct.

Hvis det sker, kravler inflationen altså fortsat langsomt ned mod centralbankens eget mål på omkring 2,0 pct.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her