23. jul. 2025 kl. 07:06
84 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Så godt som uændrede renter med lil...

Der er lagt op til uændrede eller måske marginalt højere renter på de danske statsobligationer ved åbningen onsdag.

Igen er der kun få økonomiske nøgletal at forholde sig til, mens sommerferiesæsonen i såvel Danmark som Europa vil være markant dæmpende for handelsvolumen.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med stort set uændrede renter, skriver analytiker Kristina Maria Sørensen fra Sydbank i et notat onsdag morgen.

De amerikanske renter er steget en anelse efter danske lukketid tirsdag.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt godt nok 3 basispoint over hele dagen tirsdag og lukkede i 4,35 pct.

Men ved 6-tiden onsdag morgen ligger renten på 4,36 pct., og det er 2 basispoint over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation lukkede tirsdag i 2,46 pct. efter et fald på 2 basispoint.

FÅ NØGLETAL PÅ PROGRAMMET

Der er kun få økonomiske nøgletal at forhold sig til onsdag.

Danmark Statistisk offentliggør forbrugertillid inden markedets åbning, og Eurostat kommer med forbrugertillidsindikator, der er dagens vigtigste nøgletal.

Investorerne forventer, at forbrugertilliden falder en smule i juli til minus 15.

- Skulle forbrugertilliden falde mere end forventet, kan det presse de europæiske renter ned, vurderer Kristina Maria Sørensen.

Tallene kommer først sidst på eftermiddagen, hvor de får selskab af onsdagens eneste data fra USA, salget af eksisterende boliger.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her