Ørsted-aktien afspejler i øjeblikket kun en begrænset værdi af den endnu ikke sikre ordrebeholdning, hvilket efterlader investorerne med en "potentiel gratis vækstmulighed.
Sådan lyder det fra amerikanske Citigroup i et notat, hvor anbefalingen i energiselskabet hæves til "køb" fra "neutral".
Samtidig er kursmålet finjusteret til 165 kr. fra 169 kr.
- Vi betragter Ørsteds stabiliserende projektgennemførelse og projektlevering som et første skridt på vejen mod en tilbagevenden til vækst, skriver Citi i notatet og tilføjer, at bankens projekt og auktionstrackere viser et mere rationelt konkurrencemiljø samt øget statsstøtte, hvilket ventes at medføre ikke-gearet afkast (IRR) på 8-9 pct.
Derudover noteres det, at med omkring 20-25 gigawatt i brugbare udbud i løbet af de næste 18 måneder, hvor de fleste er med forbedrede rammer, som er bedre tilpasset branchens omkostningsstruktur, har Ørsted "betydelige muligheder for at skabe rentabel vækst".
- Efter vores opfattelse afspejler aktierne i øjeblikket kun en begrænset værdi af den ikke-sikrede ordrebeholdning, og investorerne får dermed reelt en gratis vækstmulighed, skriver Citi.
Aktien i Ørsted steg tirsdag 3,1 pct. til 139,60 kr. I 2026 er aktien steget 14,1 pct.
.\\˙ MarketWire