03. feb. 2026 kl. 05:34
67 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ørsted kan genoptage arbejde med Sunrise Wind - dommer underkender Trumps byggestop - GENT

Ørsted kan genoptage arbejde med Sunrise Wind - dommer underkender Trumps byggestop - GENT

Ørsted har mandag aften dansk tid fået rettens ord for, at det danske energiselskab kan genoptage arbejdet på havvindprojektet Sunrise Wind.

Det er dommer Royce C. Lambert fra den føderale distriktsdomstol i Washington, D.C., der er kommet med afgørelsen. Han er inde i sagerne, da han tidligere har behandlet Ørsteds sag om Revolution Wind.

Her fik Ørsted også medhold i selskabets klage over byggestoppet for Revolution Wind med ”opsættende virkning”, hvilket betyder, at Ørsted kan fortsætte arbejdet indtil der bliver truffet en endelig afgørelse i sagen.

Forskellen var dog, at mens Revolution Wind næsten var 87 pct. færdigopført i forbindelse med byggestoppet, så er Sunrise Wind kun 45 pct. fremme.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, nedlagde sidste år arbejdsstop på fire andre havvindprojekter, heraf Revolution Wind. De har alle fået medhold i deres klager med opsættende virkning.

Og med mandagens afgørelse, er alle Trumps fem byggeforbud nu blevet underkendt.

Efter forbuddet den 22. december kom der pres på Ørsteds aktiekurs, som faldt fra et toppunkt i december i 140,85 kr. til en bund i 137,20 kr. samme dag, som forbuddene blev udstedt.

Mandag steg Ørsted 1,4 pct. til 143,55 kr. Aktien er i år steget over 17 pct.

Mandagens afgørelse følger sidste uges, hvor dommer Brian Murphy udstedte et midlertidigt forbud mod ordre om et byggestop, som præsident Trumps regering i december udstedte til Vineyard Wind.

Havvindprojektet med dansk islæt udvikles af et joint venture med Copenhagen Infrastructure Partners og Avangrid, som er et datterselskab under spanske Iberdrola, og det stod 95 pct. færdigt, da ordren blev udstedt den 22. december.

En tilsvarende ordre fra Bureau of Ocean Energy Management (BOEM) blev givet til i alt fem andre havvindprojekter, herunder de to, der udvikles af Ørsted.

Reelt set suspenderede BOEM, der hører under det amerikanske indenrigsministeriet, de indgåede lejemål for projekterne.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 225 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig