03. feb. 2026 kl. 05:34
87 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ørsted vil genoptage arbejde på Sunrise hurtigst muligt

Ørsted vil genoptage arbejde på Sunrise hurtigst muligt

Ørsted vil hurtigst muligt sætte gang i opførslen af havvindparken Sunrise Wind ud for New York, efter distriktsdomstolen for Washington D.C. i USA har givet det danske energiselskab medhold i klagen over et byggestop for vindparken.

Det oplyser Ørsted mandag aften.

- Rettens afgørelse vil give Sunrise Wind-projektet mulighed for øjeblikkeligt at genstarte de påvirkede anlægsaktiviteter, mens man fortsætter den underliggende retssag, hvor påbuddet dateret den 22. december 2025 om at suspendere anlægsarbejdet anfægtes, skriver energiselskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

- Projektet vil genoptage anlægsarbejdet så hurtigt som muligt med sikkerhed som højeste prioritet for at levere pålidelig og billig strøm til delstaten New York, skriver Ørsted.

Med den underliggende retssag mener Ørsted den sag, der startede det hele: I september sidste år forklarede den amerikanske indenrigsminister, Doug Burgum, at myndighederne er bekymret for havvindmølleparkerne, og for at de truer den nationale sikkerhed i USA.

- Folk med onde hensigter mod USA ville kunne iværksætte et sværmangreb med droner gennem en vindmøllepark, lød det.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 225 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig