10. sep. 2026 kl. 10:53
41 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Olie- og gaspriser tager nyt hop i vejret

Olie- og gaspriser tager nyt hop i vejret

Efter det, der umiddelbart lignede en pause i stigningerne i olie- og gaspriserne torsdag morgen, tog de i løbet af formiddagen yder nyt hop i vejret.

Prisen på en tønde Brent-olie målt på november-futuren var ved 11.30-tiden helt oppe at runde i 102,72 dollar mod en pris på 100,50 dollar ved 8-tiden. Siden er prisen dog aftaget lidt til 102,06 dollar.

Og på gasmarkedet er den hollandske gasfuture, TTF, nu over 81 euro per megawatt-time, hvilket er det højeste niveau siden december 2022.

Det er den eskalerede konflikt i Mellemøsten og angrebene på energiinfrastruktur af Rusland og Ukraine, der fortsætter med at præge olie- og gasmarkederne.

Udviklingen skaber bekymring for inflationsudviklingen og frygt for kommende pengepolitiske stramninger hos de store centralbanker.

Den Europæiske Centralbank ventes senere torsdag at hæve renten med yderligere 25 basispoint, og markedet sætter en sandsynlighed på 63 pct. for, at den amerikanske centralbank onsdag i næste uge leverer en renteforhøjelse i samme størrelsesorden.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 612 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig