Kabelproducenten NKT blev onsdagens højdespringer efter et ultrastærkt regnskab samt opløftende langsigtede forventninger.
Og et tocifret kursplus var med til at hive C25-indekset op, hvor kun en håndfuld aktier endte med fald. Onsdag blev det til et plus på 1,5 pct. til 1697,88 efter et solidt fald tirsdag på 2,4 pct.
I Europa var udviklingen mere afdæmpet - men dog med grønt fortegn for de fleste børser ved dansk lukketid, da der blev sat en prop i de seneste dages aktieudsalg. Ugens helt store fokus har været på regnskabet fra den amerikanske AI-chipkonge Nvidia, hvor spændingen bliver udløst sent onsdag.
- Der har været meget fokus på værdiansættelsen inden for AI- og teknologisektoren generelt. Så derfor mødes regnskabet måske med endnu større spænding end normalt, siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank. Han vurderer, at regnskabet kan blive afgørende for den videre færd.
Oveni byder onsdag på referatet fra den amerikansk centralbanks seneste rentemøde i oktober. Og det kan betyde noget for stemningen i torsdagens handel.
NKT VAR HELT ELEKTRISK
NKT leverede onsdag et stærkt regnskab for tredje kvartal og fremlagde samtidig mål for 2030 med et stort potentiale.
Sådan lød opsummeringen fra Jefferies-analytiker Lucas Ferhani.
Strategien for 2030 lover fortsat toplinjevækst og langt over end en fordobling af den nuværende indtjening.
- De nye mål viser et betydeligt potentiale for vækst, selv efter at en kapacitetsforøgelse er gennemført, noterer Lucas Ferhani sig.
NKT steg markante 17,1 pct. til kursrekorden 833,50 kr.
Der var også nyt fremme om transportgiganten DSV, der fik løftet anbefalingen af finanshuset Jefferies til "køb" fra "hold". Kursmålet ligger fortsat på 1580 kr.
DSV gik 2,6 pct. frem til 1394 kr.
KURV TIL LUNDBECK
De danske medicinalselskaber har ikke held i sprøjten, når det handler om at købe op i udlandet. Onsdag var turen til Lundbeck, der måtte se sig slået af amerikanske Alkermes i forhold til købet af det irske biotekselskab Avadel.
Det forhøjede tilbud værdiansætter Avadel til op til 2,37 mia. dollar, fremgår det af en meddelelse fra Alkermes og Avadel Pharmaceuticals onsdag.
- Vi overvejer i øjeblikket vores muligheder. Vi er ikke i stand til at give yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, skrev Lundbeck i en kommentar til MarketWire.
Lundbeck påpeger dog, at det fortsat "en central søjle" i strategien at "forfølge eksterne muligheder for forretningsudvikling".
I lørdags var det Novo Nordisk, der måtte se sig slået af amerikanske Pfizer i forhold til købet af biotekselskabet Metsera.
Lundbeck steg onsdag 1,4 pct. til 44,12 kr., og Novo Nordisk fik luft under aktiekursen, efter de amerikanske handlere kom på banen. Novo-aktien gik 1,9 pct. frem til 310,65 kr.
GENMAB NØD GODT AF GRØNT LYS FRA FDA TIL EPKINLY
For at blive i samme branche steg Genmab 3,3 pct. til 1979 kr. efter biotekselskabet og partneren Abbvie tirsdag eftermiddag fik grønt lys til markedsføring af deres kræftmiddel Epkinly som andenbehandling af lymfekræftformen follikulært lymfom i kombination med to andre midler på det amerikanske marked.
Oveni annoncerede Genmab onsdag morgen detaljerne for to obligationsudstedelser på samlet 2,5 mia. dollar. Provenuet skal blandt andet anvendes til finansiering af opkøbet af det hollandske biotekselskab Merus i september for op mod 51 mia. kr.
STG MED NY STRATEGI
Scandinavian Tobacco kom forud for torsdagens kapitalmarkedsdag med ny strategi for de næste fem år, Focus2030.
I Europa vil tobakskoncernen skabe en holdbar og stabil virksomhed inden for maskinrullet og røgtobak. Og i det amerikanske er det de håndlavede cigarer, der er omdrejningspunktet. Også forretningen med nikotinposer er i fokus.
STG steg 0,9 pct. til 88,70 kr. på den konto.
.\\˙ MarketWire
Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her