Pandoras markedsværdi skrumpede fredag ind med lidt over 7 mia. kr., efter at selskabet fredag led et gevaldigt kursfald på en nedjustering af forventningerne til 2025.
Pandora-aktien dykkede fredag 13 pct. til 588,40 kr., og samlet er aktien faldet 16,9 pct. i ugens løb. Dermed skrumper Pandoras markedsværdi ind til lidt over 46 mia. kr.
Det store dyk følger fredagens nedjustering fra Pandora, efter at salget i fjerde kvartal i særligt USA skuffede.
Smykkeselskabet ser nu en organisk vækst på 6 pct. i 2025 mod tidligere 7-8 pct.
Fjerde kvartal er netop et af de vigtigste for Pandora, da både black friday og julehandlen falder her. Men det amerikanske salg kom ikke så positivt ud som ventet.
- Jeg kan kun sige, at det er et hårdt marked med lav forbrugertillid, og der var færre kunder i butikkerne, hvilket har påvirket toplinjen, siger topchefen, Berta de Plablos-Barbier, til MarketWire og tilføjer:
- Men vi har klaret det bedre end konkurrenterne har gjort.
Det amerikanske markedet står for 32 pct. af omsætningen i Pandora. Og i fjerde kvartal sidste år endte det på 3,7 mia. kr. - akkurat som 2024. Væksten i det sammenlignelige salg også kaldet like-for-like endte på 2 pct.
.\\˙ MarketWire