24. feb. 2026 kl. 06:44
29 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Per Aarsleff viser omsætningsvækst og tilfredstillende ordreindgang

Per Aarsleff viser omsætningsvækst og tilfredstillende ordreindgang

Anlægskoncernen Per Aarsleff leverer fremgang på toplinjen og bundlinjen samt en tilfredsstillende ordreindgang.

Det viser selskabets forskudte regnskab for første kvartal aflagt tirsdag morgen.

Samlet steg omsætningen for perioden med 11,9 pct. til 6180 mio. kr. fra 5523 mio. kr. i samme periode sidste år. Omsætningen i Danmark voksede med 4,8 pct., mens omsætningen i udlandet voksede med 25,9 pct.

- Kvartalet viser et tilfredsstillende resultat med en god ordreindgang og et marked, som efterspørger Aarsleff-koncernens kompetencer, udtaler Jesper Kristian Jacobsen, der er administrerende koncerndirektør hos Aarsleff.

I første kvartal var ordreindgangen på 7762 mio. kr., hvor der blandt andet blev indgået to kontrakter for udbygning af fjernvarmenettet i Frederikssund og Furesø for en samlet værdi på 1,7 mia. kr.

- Vi ser gode muligheder i den nærmeste fremtid, ikke mindst som følge af det øgede fokus på forsvar og kritisk infrastruktur, men også i udviklingen af vores forretning – senest med den nyligt indgåede aftale om etablering på det nordamerikanske marked for opgravningsfri rørrenovering, fortsætter Jesper Kristian Jacobsen.

Samlet lyder koncernens ordrebeholdning per 31. december 2026 på 28 mia. kr. Den 30. september 2025 var ordrebeholdningen på 26 mia. kr.

Af regnskabet fremgår det, at forventningerne til 2025/26 fastholdes med en driftsmarginal (EBIT) på 5,0-5,5 pct. og en omsætningsvækst på 6-11 pct. svarende til en omsætning på 24,0-25,1 mia. kr.

I regnskabsåret 2024/25 var omsætningen på 22,6 mia. kr.

Tabel over Per Aarsleffs regnskab for første kvartal af 2025/26:

Mio. kr.
Q1 2025/26Q1 2024/25FY 2024/25




Omsætning
6180552322620




EBIT
2542391177




Resultat før skat
2452401192




Nettoresultat (fortsættende aktiviteter)
187181896




Per Aarsleffs forventninger til 2025/26:

Mio. kr.
Ved Q1 2025/26:
Ved FY 2024/25
EBIT-margin (pct.)5-5,55-5,5
Omsætningsvækst (pct.)6-116-11




.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 171 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig