De europæiske bilaktier genvinder torsdag niveau, efter at Bank of America har været ude med en række positive anbefalinger til blandt andre Porsche og Mercedes.
Det skriver Bloomberg News.
Bank of America hæver anbefalingen af aktien i Mercedes til "neutral", mens at anbefalingen i aktien for Porsche og Renault er hævet til "køb".
Efter omkring en times handel øger Porsche-aktien 4,3 pct., hvilket er nok til en topplacering i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.
Mercedes-aktien stiger med 3,9 pct., mens Renault-aktien øger med 3,1 pct.
Horst Schneider, der er analytiker hos Bank of America, pointerer, at det lovmæssige pres på de europæiske bilproducenter ventes at blive reduceret. Især når det kommer til emissioner.
Sideløbende venter analytikeren, at forbuddet mod produktionen af biler med forbrændingsmotorer udskydes til efter 2040.
Onsdag var humøret mere negativt blandt de europæiske bilaktier, da analytikerne hos Citi fremhævede risikoen for indtjeningsnedgang fra Kina i regnskabsåret 2026 og derfor sænkede forventningerne til indtjeningen per aktie hos Mercedes og BMW.
.\\˙ MarketWire