07. jan. 2026 kl. 08:11
64 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Fortsat uro i Venezuela presser oliepriserne ned

Råvarer: Fortsat uro i Venezuela presser oliepriserne ned

Oliepriserne falder onsdag morgen i den asiatiske handel, da bekymringer om overudbud i forbindelse med den politiske uro i Venezuela og usikkerheden om landets oliereserver tynger markedet.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 60,05 dollar mod 61,76 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 56,28 dollar mod 58,13 dollar tirsdag eftermiddag.

Prisfaldet blev forstærket, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, tirsdag meddelte, at Venezuela vil frigive op til 50 mio. tønder olie til salg til markedspris. Caracas og Washington er derudover nået til enighed om en aftale om at eksportere fgolr op til 13 mia. kr. i værdi venezuelansk råolie til det amerikanske marked. Aftalen følger efter den amerikanske kidnapning af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, samt USA's udmeldinger om at erhverve Grønland.

- Det mest sandsynlige resultat er et løft for den globale økonomi på grund af den olie, siger Michael McCarthy, der er administrerende direktør for investeringsplatformen Moomoo Australia og New Zealand, om omvæltningerne i Venezuela.

- Det er klart, at det er negativt for selve olieprisen, men energiomkostningerne er afgørende for de globale økonomiske udsigter. Den anden side af sagen er, at den øgede usikkerhed om de geopolitiske udsigter kan overskygge eventuelle positive økonomiske fordele, fortsætter han.

Markedets opmærksomhed er også rettet mod de foreløbige amerikanske API-lagertal, der blev offentliggjort sent tirsdag aften, som viste et fald i råolielagrene på 2,8 mio. tønder.

På det øvrige råvaremarked falder guldprisen også, da investorer begyndte at indkassere gevinster efter, at metaller generelt kortvarigt nåede sit højeste niveau i over en uge.

En troy ounce guld koster onsdag morgen 4453,15 dollar mod 4477,39 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 74 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig