29. apr. 2026 kl. 06:34
46 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne falder en smule efter De Forenede Arabiske Emirater forlader Opec

Råvarer: Oliepriserne falder en smule efter De Forenede Arabiske Emirater forlader Opec

Oliepriserne falder onsdag morgen, da investorerne tager De Forenede Arabiske Emiraters overraskende beslutning om at forlade Opec til efterretning, mens forsyningsforstyrrelser efter den fastlåste situation i Iran understøtter markedet.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 111,03 dollar mod 111,10 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 99,36 dollar mod 99,88 dollar tirsdag eftermiddag.

Faldet i oliepriserne kan delvist tilskrives beslutningen fra De Forenede Arabiske Emirater, da analytikere peger på, at de globale forsyningsudsigter forbedres, når landet ikke længere er bundet af Opecs produktionskvoter.

- Denne effekt er dog ikke øjeblikkelig, da de ekstra tønder muligvis ikke kan leveres på kort sigt på grund af den igangværende blokade af Hormuz-strædet, tilføjer senioranalytiker hos LSEG, Anh Pham.

- Trods at priserne er faldet en smule, ser det mere ud til at være en korrektion af de tidligere stigninger, idet Brent-prisen stadig ligger på et højt niveau omkring 110 dollar pr. tønde, fortsætter han.

Selv om der er våbenhvile mellem Iran og USA, har den amerikanske præsident, Donald Trump, ifølge amerikanske embedsmænd bedt sine rådgivere forberede en forlænget blokade af Iran for fortsat at presse landets økonomi og olieeksport ved at forhindre skibstrafik til landets havne.

Samtidig har Iran lukket Hormuzstrædet, hvilket skaber pres på de globale olielagre. Markedskilder oplyser, at American Petroleum Institute for anden uge i træk rapporterede et fald i de amerikanske råolielagre.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 4590,44 dollar mod 4579,93 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 274 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig