17. feb. 2026 kl. 08:31
40 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne falder inden vigtige forhandlinger i Genève

Råvarer: Oliepriserne falder inden vigtige forhandlinger i Genève

Oliepriserne falder tirsdag morgen, hvor markedets øjne er rettet mod forhandlinger mellem nogle af verdens mest magtfulde politikere i Genève.

Her skal USA og Iran drøfte Irans atomprogram og afværge en væbnet konflikt, mens Ukraine og Rusland sammen med USA skal finde en fredsløsning, skriver Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 68,09 dollar mod 68,40 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 63,22 dollar mod 63,57 dollar mandag eftermiddag.

Både USA og Iran har markeret sig inden de vigtige forhandlinger. USA har sendt massive styrker til Mellemøsten, og i går udførte den iranske Revolutionsgarde flådeøvelser i og omkring Hormuzstrædet, som cirka 20 pct. af verdens olie passerer.

- Vi skal forvente et nervøst oliemarked i dag drevet af overskrifter. Vi vurderer dog ikke, at et amerikansk angreb er nærtstående, hvilket begrænser upside-risikoen. Risikoen er dog asymmetrisk. En eskalation med Iran kan sende olieprisen markant op, hvorimod vi ser stærk støtte i de lave 60'ere for Brent, skriver Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker for Global Risk Management, i en kommentar.

Udsigten til en afslutning på den fire-årige krig mellem Ukraine og Rusland ser tynd ud. Russiske angreb mod den Ukrainske energisektor har stået på længe, og i nat angreb Ukraine selv et russisk raffinaderi med droner.

Brian Martin og Daniel Hynes, der begge er analytikere for ANZ, har ifølge Bloomberg News i et notat meldt ud, at hvis spændingerne i Mellemøsten mindskes, eller hvis der er fremgang i Ukraine-Rusland situationen, så kan den geopolitiske risikopræmie i oliepriserne hurtigt forsvinde.

Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, læner sig mod en genoptagelse af produktionsstigninger fra april som følge af de store geopolitiske spændinger og for at imødekomme sommerefterspørgslen.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 4923,73 dollar mod 4980,07 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 151 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig