23. feb. 2026 kl. 07:28
32 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne falder på atomforhandlinger og amerikanske toldsatser

Råvarer: Oliepriserne falder på atomforhandlinger og amerikanske toldsatser

Oliepriserne falder mandag morgen, i takt med at Iran og USA forbereder sig på tredje runde af atomforhandlinger, hvilket dæmper frygten for en eskalerende konflikt. Samtidig skaber nye amerikanske toldsatser usikkerhed om den globale vækst og olieefterspørgslen.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 70,86 dollar mod 71,37 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 65,51 dollar mod 65,98 dollar fredag eftermiddag.

Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, udmeldte søndag, at næste runde af atomforhandlinger finder sted torsdag i Genève. Ifølge en højtstående iransk embedsmand er Iran parate til at justere sit atomprogram mod til gengæld at få ophævet sanktionerne og få international anerkendelse af landets ret til at berige uran.

Markedets opmærksomhed har også været rettet mod USA, hvor den amerikanske højesteret i weekenden har erklæret den amerikanske præsident Donalds Trumps tidligere toldsatser ulovlige. Efterfølgende annoncerede Trump, at han ville hæve en midlertidig told fra 10 pct. til 15 pct. på amerikanske importvarer fra alle lande, hvilket er det maksimale niveau, der er tilladt i henhold til loven.

- Nyheden om tolden i weekenden har resulteret i en vis risikovillighed mandag morgen, hvilket kan ses i prisen på guld og amerikanske aktiefutures, og dette vejer tungt på råolieprisen, siger Tony Sycamore, der er analytiker hos IG Markets, til Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 5148,70 dollar mod 5050,63 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 166 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig