06. jan. 2026 kl. 09:10
72 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne fortsætter op efter uro i Venezuela

Råvarer: Oliepriserne fortsætter op efter uro i Venezuela

Oliepriserne stiger småt tirsdag morgen og fortsætter dermed gårsdagens stigning, hvor handlerne havde opmærksomheden rettet mod weekendens begivenheder i Venezuela. Markedsreaktionerne har dog været rimeligt afmålte, selv om tilfangetagelsen af Nicolas Maduro har prydet forsiderne i flere dage.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 61,87 dollar mod 61,75 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 58,38 dollar mod 58,37 dollar mandag eftermiddag.

Markedet forventer en fremtidig udvidelse af olieproduktion i Venezuela, efter at USA's præsident, Donald Trump, flere gange har udtalt, at amerikanerne vil fikse den dårlige udvinding i Venezuela. Samtidig har USA sat sig tungt på den politiske styring i landet, og den officielle melding lyder, at amerikanerne til styre landet, indtil det er klar til at gennemgå en sikker transition til demokrati.

Selv om Venezuela har verdens største oliereserverer, bemærkes det, at olien er tungere og svovlrig, hvilket giver den en lavere markedsværdi end både den amerikanske olie og nordsøolien.

- Den gode risikoappetit i aktiemarkedet bidrog også til at understøtte olieprisen. Der er dog på ingen måde tale om panik i oliemarkedet, og intet tyder på, at vi står over for en længere periode med stigende priser. Prisbevægelsen i går understregede dog endnu engang, at der er meget stærk støtte til Brent omkring 60 dollar tønden, skriver Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker i Global Risk Management, i et notat.

Han påpeger desuden, at en udvidelse af produktionen i Venezuela kræver store investeringer. Mange af de nuværende faciliteter er nemlig nedslidte, og landets infrastruktur bærer præg af 20 års ustabilitet.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 4468,78 dollar mod 4448,37 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 72 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig