23. jan. 2026 kl. 08:13
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne stiger mens ædelmetaller er på vej mod milepæl

Råvarer: Oliepriserne stiger mens ædelmetaller er på vej mod milepæl

Oliepriserne stiger fredag morgen, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har gentaget truslerne mod præstestyret i Tehran, som for nuværende forsøger at slå den ulmende utilfredshed ned.

Det skriver Reuters.

Beskeden var ikke til at tage fejl af, da Donald Trump udtalte sig ombord på Airforce One. USA har en armada på vej mod Iran, som han dog håber på ikke vil blive nødvendig at aktivere.

Kravet fra USA's side er, at præstestyret skal stoppe drabene på demonstranter og samtidig afholde sig fra at genopstarte sit atomare program. Omfanget af Irans olieproduktion har til tider været svingende, men olieselskabet BP vurderer, at det har verdens tredjestørste oliereserve og spiller en prominent rolle i det nuværende olieudbud.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 64,47 dollar mod 64,32 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 59,74 dollar mod 59,74 dollar fredag eftermiddag.

- I forhold til Rusland har eksporten af olie gennem Sortehavet været under pres de seneste måneder, efter at oliestationer i Sortehavet blev ramt af ukrainske droneangreb. Det har også ramt eksporten af olie fra Kasakhstan. Der er nu meldinger om, at en af olieterminalerne er repareret. Rusland har dog fortsat svært ved at sælge deres olie som følge af sanktionerne, og i går bordede Frankrig et skib fra den russiske skyggeflåde, skriver Arne Lohmann Rasmussen der er chefanalytiker i GRM, i et notat.

På det øvrige råvaremarked er det stadig metallerne som trækker overskrifter, da både guld og sølv er ved at krydse nye milepæle. En troy ounce guld ligger fredag morgen i 4956,34 dollar mod 4873,27 dollar torsdag eftermiddag. Sølvet ligger samtidig i 98,685 per troy ounce.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 101 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig