Rockwools regnskab for andet kvartal bliver mødt med et sænket kursmål og en nedgraderet aktieanbefaling hos JPMorgan.
Kursmålet er sat ned til 210 kr. fra 250 kr., og det får også betydning for anbefalingen, som nu er "neutral" mod før "overvægt".
Det fremgår af Bloomberg News.
Den store knast i regnskabet fra Rockwool var et fald i lønsomheden målt på EBIT-marginen, som i andet kvartal faldt til 12,9 pct. fra 13,8 pct. i samme kvartal året forinden, hvor analytikerne ventede et mindre fald til 13,3 pct.
Rockwool opjusterede i halvårsregnskabet ellers forventningerne til væksten i omsætningen til 5-7 pct. fra 3-6 pct., men forventningerne til EBIT-marginen blev fastholdt på 13-14 pct.
Rockwool-aktien faldt onsdag 5,0 pct. efter regnskabet og torsdag med yderligere 6,6 pct. til 198,40 kr.
.\\˙ MarketWire