04. maj 2026 kl. 08:12
37 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Rovsing vil sælge nye aktier for 10,4 mio. kr. - aktien falder 12 pct.

Rovsing vil sælge nye aktier for 10,4 mio. kr. - aktien falder 12 pct.

Rovsing, der laver udstyr til rumfartsindustrien, igangsætter en fuldt garanteret aktieemission på 10,4 mio. kr.

Det skriver selskabet i en meddelelse mandag.

Udvidelsen er på 346.522 nye aktier til en tegningskurs på 30 kr. per ny aktie, hvilket giver et samlet bruttoprovenu på 10,396 mio. kr.

- Nettoprovenuet fra udbuddet skal anvendes til at styrke selskabets kapitalstruktur og finansielle fleksibilitet. En stærk kapitalstruktur er en forudsætning for at vinde kontrakter med store kunder og rumfartsagenturer, som kræver, at nøgleleverandører er finansielt solide i hele rummissionernes varighed, skriver Rovsing i meddelelsen.

Hver eksisterende aktionær vil blive tildelt 22 tegningsretter for hver Rovsing-aktie, og det kræver 47 tegningsretter at tegne en ny aktie i selskabet.

Mandag falder Rovsing-aktien med 11,8 pct. til 38 kr.

REGNSKAB FØR TID

Derudover har Rovsing mandag aflagt regnskab for tredje kvartal, der oprindeligt var kalendersat til den 12. maj.

I perioden voksede omsætningen til 9,2 mio. kr. fra 7,5 mio. kr. i samme periode 2025.

- Regnskabsåret 2025/26 har været påvirket af eksterne faktorer og delvise forsinkelser i projekter. Disse forsinkelser har medført en stigning i materialeomkostninger og arbejdsindsats i perioden. Rovsing arbejder løbende på at inddrive disse negative effekter og har rejst velbegrundede krav. Afviklingen og det eventuelle udbytte er dog afhængig af forhandlinger, hvor det ikke kan garanteres, at et positivt resultat vil foreligge inden udgangen af det igangværende regnskabsår, skriver Rovsing i meddelelsen.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 279 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig