Russisk invasion sætter dagsorden i februar
04. mar. 2022 kl. 13:45
3030 visninger

Russisk invasion sætter dagsorden i februar

Rusland overraskede militære og politiske iagttagere med invasionen af Ukraine. Reaktionen på de finansielle markeder afslørede, at det bestemt heller ikke var forventningen på de finansielle markeder.

Invasionen kom oven på en måned, som var domineret af høj global inflation og en hårdere retorik fra den amerikanske forbundsbank. Invasionen har medført yderligere stigninger i olie- og råvarepriserne, som hermed vil forhøje perioden med ekstraordinær høj inflation.

Kraftigt stigende oliepriser

Omvendt må man forvente, at de negative vækstmæssige konsekvenser af invasionen vil betyde, at de pengepolitiske initiativer fra centralbankerne vil blive mindre restriktive, end hvad der ellers ville have været tilfældet.

De finansielle markeder har reageret med stigende risikoaversion, hvilket har resulteret i stigende renter og faldende aktiekurser. Derfor har alle vore afdelinger præsteret negative afkast i februar. På aktiesiden er det gået værst i vore BRIK-afdelinger, hvor de russiske aktier har kostet meget dyrt. Eksponeringen mod russiske aktier er blevet reduceret markant med målsætningen om at gå helt ud af russiske aktier. Tyske aktier har ligeledes været hårdt ramt. Blandt obligationsafdelingerne har vore højrentelandeafdelinger været ramt af store kursfald.

Internationale obligationer

De internationale statsrenter er steget i februar. Det har været mest udtalt i Europa med de største rentestigninger i Italien og Spanien. I USA steg de ti-årige statsobligationer med beskedne 0,06 %-point. Bank of England forhøjede sin styringsrente med 0,25 %-point til 0,5 % i februar.

Valutaerne har været nogenlunde uforandrede i februar. Newzealandske og australske dollars er sammen med brasilianske real blevet styrket over for euroen og dermed kronen med knap 3 %. I den modsatte ende befinder russiske rubler sig med en svækkelse på 27 %, mens andre valutaer kun så mindre svækkelser over for kronen. Amerikanske dollars og japanske yen var stort set uforandrede i februar. 

Udviklingen i internationale statsrenter

Kilde: Datastream

Danske obligationer

De danske statsrenter har været stigende over hele rentekurven i februar. Realkreditobligationerne har været særligt udsatte.

Afdelingerne med danske obligationer har derfor klaret sig dårligere end deres respektive benchmarks, da afdelingerne har en stor vægt i realkreditobligationer, som ikke indgår i deres benchmarks.

Virksomhedsobligationer

Krigen i Ukraine har øget risikaversionen og har dermed bevirket, at renterne på High Yield-obligationer, HY, og Investment Grade-obligationer, IG, er steget og mere end stigningerne i renterne på sammenlignelige treasuries. Merrenterne hertil er derfor steget.

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på -2,87 %, hvilket var en smule dårligere end afkastet på benchmark.  Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på -3,31 %, hvilket var på niveau med benchmarkafkastet. 

Markedsudvikling for virksomhedsobligationer

Obligationstype Effektiv rente (%) Ændring seneste måned Siden årets start
Investment Grade 2,67 37 bp 73 bp
High Yield 4,43 80 bp 120 bp
US 10Y Treasury 1,85 6 bp

365 bp

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer

Krigen i Ukraine fik oliepriserne til at stige yderligere og med ca. 11 % i februar. Det ville under normale omstændigheder være en positiv faktor for obligationer udstedt af højrentelandene, men ikke i det nuværende krigsmiljø.

Udviklingen i renterne fra højrentelandene (Lokal Valuta: Orange - Hård Valuta: Blå)

Obligationerne fra højrentelandene har som følge af krigen oplevet markante rentestigninger. De har været størst for udstedelserne i hård valuta. Obligationerne udstedt i lokal valuta har desuden været negativt påvirket af den valutariske udvikling, bl.a. illustreret ved det markante fald i værdien af den russiske rubel.

En række centralbanker fortsatte med stramningen af pengepolitikken. Styringsrenterne blev forhøjet med 0,5 %-point i Mexico, Peru, Polen og Ungarn, med 0,75 %-point i Tjekkiet og i Brasilien med 1,5 %-point. Den russiske centralbank gik mere drastisk til værks, idet styringsrenten blev forhøjet med 11,5 %-point til 20 % efter den voldsomme svækkelse af rubelen efter skrappe sanktioner fra Vesten og i bestræbelserne på at stoppe stormløb mod bankerne.

Efter den russiske invasion af Ukraine har vi søgt at afhænde vore investeringer i russiske statsobligationer. Det er lykkedes for udstedelserne i hård valuta, hvilket ikke helt er tilfældet for udstedelserne i lokal valuta. Vi forventer ikke at købe russiske obligationer tilbage for nærværende.  

I februar har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på -6,59 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på -5,21 %.

HøjrenteLande-afdelingerne har alle klaret sig dårligere end deres respektive benchmarks. Absolut og relativt har HøjrenteLande Valuta klaret sig bedst, fordi den har en lavere rentefølsomhed end de andre afdelinger i dette segment.

De modne aktiemarkeder

Stærke tal for arbejdsmarkedet i USA havde ikke den store effekt på aktiemarkedet, som i første halvdel af februar var præget af stigende inflation og forventninger til stramninger af pengepolitikken fra centralbankernes side. Inflationen i USA blev højere end forventet, 7,5 % mod forventet 7,2 %. Herefter tog spændingerne mellem Rusland og Ukraine over kulminerende med den russiske invasion af Ukraine.

Det kunne aflæses i, at aktier inden for it og kommunikationsservice led store tab i februar. Kursudviklingen i USA på toneangivendes selskaber som Apple (-5,4 %), Netflix (-7,6 %) og Facebook (-32,6 %) kunne genfindes i de kinesisk selskaber: Baidu (-4,6 %), Alibaba (-16,4 %) og Tencent (-10,8 %).

Japanske aktier klarede sig bedst blandt de store toneangivende markeder.   

I Europa var især de tyske aktier hårdt ramt bl.a. som følge af afhængigheden af russisk gas. I Skandinavien klarede de norske efterfulgt af de danske aktier sig bedst. De norske aktier nød godt af de stigende oliepriser, og de mange defensive danske aktier var en fordel i det aktuelle investeringsmiljø. Derimod blev aktier fra Finland og Sverige forholdsvis hårdt ramt. En del af forklaringen herpå kan være den geografiske nærhed til Rusland kombineret med manglende NATO-medlemskab. I Danmark klarede blandt de toneangivende aktier Vestas (+22,9 %) og Ørsted (+23,2 %) sig bedst, mens bundskraberne var at finde blandt GN Store Nord (-11,9 %) og Danske Bank (-11,9 %). 

Afkast i % på de modne aktiemarkeder i februar, målt i kr.

Kilde: Datastream

Afdeling Tyskland har klaret sig noget dårligere end sit benchmark. Det skyldes bl.a., at afdelingen i et mindre omfang gearer sine investeringer. Afdelingen har fastholdt sit investeringsniveau på 113 % i februar.  

Afkast i % på globale vækst- og valueselskaber fordelt på virksomhedsstørrelse i februar

Kilde: Datastream

Stigende renter ramte vækstselskaber inden for kommunikationsservice, cyklisk forbrug og it hårdt. Valueaktierne har derfor klaret sig noget bedre end vækstaktierne i februar. Det har især været tilfældet i USA og Japan, hvorimod udviklingen i Europa ikke har været helt så udtalt. Afdelingerne med ligevægt og value i USA og globalt har klaret sig bedre end deres respektive benchmark, hvorimod Europa halter efter.

Aktier fra Emerging Markets

Aktierne fra Emerging Markets var endnu hårdere ramt end aktierne fra de modne markeder i februar. Det dækker over positive afkast i Latinamerika, udvalgte markeder i Fjernøsten, fx Thailand, som er afhængig af turistindtægter, og olieproducerende arabiske markeder, men det hele bliver trukket ned af, at bunden er faldet ud af det russiske aktiemarked, som har trukket markeder som Ungarn og Polen med i faldet. I dansk regning blev de russiske aktier 53 % mindre værd i februar i en kombination af kraftige kursfald på aktierne og den russiske rubel.

Som tilfældet var i højrentelandeafdelingerne har bestræbelserne i aktieafdelingerne med eksponering mod Rusland været rettet mod at få afviklet/reduceret denne. Det er et langt stykke af vejen blevet nået. Vi forventer ikke at købe russiske aktier tilbage for nærværende.

Afkast i % på de største markeder fra Emerging Markets i februar, målt i kr.

Kilde: Datastream

Forskellige udbydere af indeks for udviklingen på aktiemarkederne har meldt ud, at Rusland vil udgå af deres indeks. Fx har MSCI, som vi benytter, omklassificeret Rusland fra Emerging Markets til Standalone Market med virkning fra lukningen af markederne den 9. marts. Det betyder, at russiske aktier vil indgå med en markedspris på 0,00001 i indeksberegningen. Det vil for alle praktiske formål betyde en 0-vægt.   

I Latinamerika var de stigende olie- og materialepriser og en lav værdiansættelse af aktiemarkederne positive faktorer, som trak aktiemarkederne i Mexico, Brasilien, Chile og Peru i plus.  

I Indien har regeringen præsenteret det kommende budget. Her er væksten på dagsordenen med udsigt til øgede investeringer og styrkelse af landets infrastruktur. Aktierne endte dog på trods heraf i minus i februar.

Vore afdelinger på Emerging Markets har alle klaret sig dårligere end deres respektive benchmark. Fjernøsten-afdelingernes afkast ligger dog forholdsvis tæt på benchmarkafkastet. 

Udsigter

Det er selvfølgelig forbundet med stor usikkerhed at sætte retning på udviklingen på de finansielle markeder, så længe krigen mellem Rusland og Ukraine raser. Man må nok indstille sig på store bevægelser både op og ned alt efter udviklingen på slagmarken og ved forhandlingsbordet, som vil påvirke risikoaversionen. Hertil kommer, at krigen formentlig også vil få betydning for den globale vækst og inflationsudviklingen.

Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4
Baseret på 21 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig