29. jan. 2026 kl. 06:35
27 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Schweizisk Zealand-partner lover jævn salgsvækst og øget udbytte i 2026

Schweizisk Zealand-partner lover jævn salgsvækst og øget udbytte i 2026

Det schweiziske medicinalselskab Roche går efter en midt-encifret salgsvækst i procent i år sammenlignet med 2025, hvor toplinjen hos selskabet gik frem med 7 pct. til 61,5 mia. schweizerfranc.

Samtidig er ambitionen en høj encifret vækst i indtjeningen per aktie fra kerneaktiviteterne og en fortsat udvidelse af udbyttebetalingen i schweizerfranc.

Året byder også på en masse nye studiedata - blandt andet på fedmeområdet, hvor Roche samarbejder med Zealand Pharma om den videre udvikling af Petrelintid, som selskabet har meget store forventninger til.

Generelt har Roche dog fuld fart på toplinjen, der også tæller en række andre lægemiddelkandidater.

- Vi har betydelig fremdrift i vores farmaceutiske pipeline: Ti potentielle nye lægemidler er gået videre til den afsluttende udviklingsfase, og 12 kliniske studier i den afsluttende fase har leveret positive resultater, siger Thomas Schinecker, der er administrerende direktør hos Roche, i forbindelse med årsregnskabet.

Salget i 2025 var i øvrigt helt som ventet blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, men til gengæld var indtjeningen per aktie fra kerneforretningen på 19,46 schweizerfranc lidt under det ventede blandt analytikerne, der her havde regnet med 19,66 schweizerfranc.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 115 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig