Selv optimisterne er overraskede: Et halvt år med krig har ikke kunnet tynge aktierne

Fredag markerer halvårsdagen for USA’s og Israels første angreb på Iran. Krigen fortsætter, men synes i stigende grad at være gledet i baggrunden hos handlerne.

For aktiemarkederne har i samme periode - trods flere midlertidige chok - fortsat deres optur og sat den ene rekord efter den anden.

Og det er der flere årsager til, mener Danske Banks chefstrateg Frank Øland.

Han peger blandt andet på, at selskaberne verden over, særligt dem der beskæftiger sig med teknologi og kunstig intelligens, har tjent markant flere penge end nogen kunne have forudset.

- Mens investorerne fulgte udviklingen i Iran og Hormuzstrædet, fortsatte virksomhederne med at tjene penge. Indtjeningsvæksten har været langt stærkere end forventet. Især i teknologisektoren er indtjeningen vokset i et tempo, der har overrasket selv optimisterne, skriver han i en kommentar.

Det har vist sig, at oliechokket i markedet ikke har ramt selskaberne og økonomien så hårdt som frygtet ved krigens start.

I iveren for at få olie nok har handlere og regeringer fundet andre ruter, taget ældre rørledninger og strategiske lagre i brug, mens Hormuzstrædet, hvor cirka 20 pct. af verdens olie og gas normalvis blev transporteret gennem, har været de facto lukket.

Ifølge Frank Øland er der stadig en tro på, at forstyrrelserne i udbuddet af olie vil være midlertidige.

Prisen på en tønde brent-olie holder dog stadig et relativt højt niveau på 89,05 dollar fredag set i forhold til dagen før krigen brød ud, hvor en tønde kostede 69,61 dollar. Alligevel er den også et stykke fra niveauet nær de 100 dollar, som den kravlede mod i foråret.

FØRSTE GANG, ANDEN GANG, TREDJE GANG

Derudover er det som om, handlerne en efter en har ladet sig vaccinere mod USA's præsident Donald Trumps udmeldinger, hvorefter de for hvert nyt opslag på Truth Social eller kommentar til journalister lader sig påvirke mindre.

Det bliver næsten som "business af usual".

- Da USA angreb Iran, skabte det betydelig usikkerhed, men efterhånden som investorerne fik indsigt i de faktiske konsekvenser, blev frygten mindre. Når konflikten er eskaleret igen, er markedsreaktionerne blevet stadig mere afdæmpede, lyder det fra Frank Øland.

Samtidigt peger han på, at geopolitiske kriser historisk set sjældent har haft langvarig effekt.

For eksempel nåede S&P 500-indekset sit laveste niveau i 965,80 den 21. september 2001 efter terrorangrebet på Twin Towers i New York, hvilket var fire dage, efter at børsen på Wall Street havde genåbnet. Den 11. oktober - præcis en måned efter terrorangrebet - nåede indekset et højere lukkeniveau i 1097,43 sammenlignet med niveauet dagen før angrebet, der var 1092,54.

Et lignende chok ramte aktierne i 2020, hvor coronavirus for alvor gjorde sit indtog. Da World Health Organisation den 11. marts erklærede virussen for en pandemi spredte panikken sig, og indekset tabte 4,9 pct. på dagen, mens det dagen efter smed hele 9,5 pct. Også her blev det til adskillige dage i rødt, men cirka en måned efter havde S&P 500 vundet terrænet tilbage.

- For et halvt år siden var frygten, at krigen ville afspore verdensøkonomien. Det skete ikke. Oliechokket blev mindre alvorligt end frygtet, væksten holdt stand, og virksomhederne fortsatte med at levere stærke resultater. Derfor steg aktierne, konkluderer Frank Øland og fortsætter:

- Ikke fordi investorerne ignorerer krigen, men fordi de vurderer, at de økonomiske medvinde er stærkere end den geopolitiske modvind. Indtil videre har de fået ret.

I perioden, mens USA's og Israels krig mod Iran er pågået, har S&P 500-indekset sat rekord flere gange, senest 13. august, hvor indekset nærmede sig niveauet 7800 med lukkekursen 7798,99.

.\\˙ MarketWire