07. aug. 2026 kl. 11:45
39 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Solcelleaktier nyder godt af ny Trump-told

Solcelleaktier nyder godt af ny Trump-told

De amerikanske solcelleselskaber går en glimrende handelsdag i møde, efter at Trump-administrationen har indført told på 15 pct. og en minimumspris på import af polysilicium og afledte produkter som siliciumskiver, solceller og solcellemoduler.

Bedst går det umiddelbart T1 Energy og First Solar, som i formarkedet fredag stiger henholdsvis 10,5 pct. og 5,5 pct.

Analytikere peger også på særligt First Solar, som den store vinder af de nye tiltag. Det skyldes først og fremmest produktionen i USA, men også at First Solars moduler prismæssigt ligger under minimumsprisen, skriver Bloomberg News.

Men der er også plusser til øvrige solcelleaktier som Enphase, Array Technologies og Solar Edge på 1,9-2,0 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 459 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig