Verdens største høreapparatproducent, schweiziske Sonova, planlægger at sende en ny produktplatform på gaden inden årets udgang.
Det afslørede Eric Bernard, der er administrerende direktør for selskabet, i forbindelse med et strategimøde for analytikere og investorer i sidste uge, skriver branchemediet Medwatch.
- Vi vil fortsat være meget konsistente i vores innovationsrytme, og vi vil lancere en ny platform inden udgangen af kalenderåret, sagde Eric Bernard ifølge Medwatch ved investormødet.
Der er ingen større overraskelser i udmeldingen, da den normale produktcyklus for Sonova er to år, og den aktuelle topplatform Infinio blev lanceret i august 2024.
Dermed tyder meget også, at Sonova igen lægger an til en lancering i andet halvår i år.
Link til originalartikel (for abonnenter): https://medwatch.dk/brancher/hoereapparater/article19148815.ece
.\\˙ MarketWire