25. mar. 2026 kl. 08:43
32 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

SP Group venter rekordresultater igen i 2026 drevet af opkøb

SP Group venter rekordresultater igen i 2026 drevet af opkøb

Plastvirksomheden SP Group sikrede sig den bedste omsætning og resultat i koncernens historie, til trods for at 2025 blev et år med store udsving på grund af geopolitisk uro.

Det fremgår af selskabets årsregnskab, der blev aflagt onsdag morgen.

- Efter et stærkt første kvartal oplevede vi i andet kvartal en opbremsning i ordreindgangen, især på egne produkter, som følge af øget usikkerhed på de globale markeder. Udviklingen rettede sig gradvist i andet halvår, og vi afsluttede året med det stærkeste kvartal i koncernens historie - både på omsætning og indtjening, skriver SP Group i regnskabet.

For året steg omsætningen med 0,9 pct. til 2948 mio. kr. fra 2922 mio. kr. i 2024.

Resultatet før afskrivninger, EBITDA, steg til 595 mio. kr. fra 589 mio. kr., mens resultatet før skat landede på 345 mio. kr.

Resultaterne er de bedste i SP Groups historie.

I 2026 venter SP Group igen omsætningsvækst og dermed endnu en omsætningsrekord, selv om den geopolitiske situation fortsat er præget af uro, skriver koncernen og fremhæver, at konflikten i Mellemøsten senest har øget usikkerheden.

Omsætningsvæksten ventes at lande i intervallet 15-23 pct., hvor opkøbet af Idé-Pro udgør 15 procentpoint.

Tilbage i december 2025 overtog SP Group sprøjtestøbningsselskabet Idé-Pro for 700 mio. kr.

- Opkøbet af Idé-Pro er SP Groups hidtil største og styrker vores position som en af de førende plast og kompositkoncerner i Nordeuropa, udtaler Lars Bering, der er topchef hos SP Group i regnskabet.

Tabel over SP Groups årsregnskab for 2025:

Mio. kr.
FY 2025FY 2024
Omsætning
29482922
EBITDA
595589
EBIT
398386
Resultat før skat
345345
Nettoresultat
267262
Udbytte pr. aktie (kr.)
44

SP Groups forventninger til 2026:

Pct.Ved FY 2025
Omsætningsvækst15-23
EBITDA-margin 19-21

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 215 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig