09. mar. 2023 kl. 09:18
4660 visninger

Sydinvests obligationsfond slår alle konkurrenterne

Sydinvest Mellemlange Obligationer løb med prisen som bedste danske obligationsfond til Morningstar Fund Awards.

Det uafhængige analyseinstitut Morningstar har kåret Sydinvest Mellemlange Obligationer som bedste danske obligationsfond i Danmark for 2022. Hæderen er givet inden for kategorien ”Bedste DKK Obligationsfond”. Morningstar kårer de fonde og investeringsforeninger, der har gjort det bedst på kort, mellem og lang sigt.

”Prisen er ikke givet for et højt afkast, men skal ses i en relativ sammenhæng. 2022 har været et forfærdeligt år for danske obligationer, hvilket Sydinvest Mellemlange Obligationer også har kunnet mærke. Faktisk er afkastet på realkreditobligationer ikke set så dårligt tidligere,” udtaler fondschef Niels Skovvart. ”Det er derfor dejligt, at vi på denne måde får blåstemplet det utrættelige arbejde, som porteføljemanager Nikolaj Fabricius har udført i løbet af året.”

Sydinvest Mellemlange Obligationer er kåret som bedste danske obligationsfond i Danmark for 2022

Stor formue i fond

Selvom Sydinvest Mellemlange Obligationer gav et negativt afkast i 2022, var det stadig foran gennemsnittet af konkurrenterne, og sammensat med en langsigtet god performance kunne fonden trække stikket som Danmarks bedste.

”Sydinvest Mellemlange Obligationer er oplagt som en grundbestanddel i mange porteføljer, og det betyder også, at der er en stor formue i fonden,” forklarer porteføljemanager Nikolaj Fabricius. ”Derfor er jeg glad for, at vores strukturerede arbejde med udvælgelsen af obligationsserier, varigheder og enkeltobligationer har båret frugt for investorerne. Desværre var det i denne omgang ikke med et positivt fortegn, men sådan udviklede 2022 sig uheldigvis”. 

5 investeringsbeslutninger, du kan komme til at fortryde
Læs også

5 investeringsbeslutninger, du kan komme til at fortryde

Læs artikel

Højere rente giver større muligheder

De højere renter på obligationsmarkederne gør Nikolaj Fabricius’ arbejde noget nemmere, når vi ser fremad. 

”Nu ligger renten omkring 4 – 5 %, så her er der mere at hente for investorerne,” uddyber porteføljemanageren. ”Det betyder, at danske obligationer igen er blevet mere interessante i en portefølje.”

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4,2
Baseret på 24 anmeldelser