USA's allierede Sydkorea overvejer ifølge AFP at yde et "bidrag" til USA’s indsats i det vigtige Hormuzstræde.
Mediet skriver på baggrund af udtalelser fra en talsmand fra regeringen, at eventuel hjælp kan inkludere militære styrker, men at beslutningen absolut ikke er taget endnu.
- Indsatsen i Hormuzstrædet kan varetages inden for rammer, der ikke går ud over det militære beredskab, siger en talsmand for den sydkoreanske præsident til journalister, skriver AFP.
USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange lagt pres på Sydkorea for at få landet til at yde hjælp til krigen i Mellemøsten og har tidligere udtalt, at landets regering har afvist hans anmodning om bistand til at sikre det farvand, der er afgørende for de globale olieforsyninger.
Før krigen brød ud blev cirka 20 pct. af verdens olie og gas transporteret fra den persiske golf og ud gennem Hormuzstrædet.
.\\˙ MarketWire