06. maj 2024 kl. 12:00
645 visninger

Tabte aktiemarkedet pusten?

En væsentlig del af forklaringen bag de faldende aktiekurser i april er stigende obligationsrenter. Inflationsudviklingen har vist sig at være mere træg end forventet i bevægelsen ned mod centralbankernes målområde lige under 2 %.

Det var ventet, at aktiemarkederne på et eller andet tidspunkt midlertidigt tabte pusten, og det blev så april, hvor de globale aktiemarkeder faldt 2,3 % målt i danske kroner. I USA blev inflationen på overordnet niveau for marts opgjort til 3,5 % mod forventet 3,4 % og 3,2 % i februar. Kerneinflationen, som sorterer de volatile poster energi og fødevarer fra, blev opgjort til det samme niveau på 3,8 % som i februar, hvor forventningerne var et fald til 3,7 %. Disse tal skuffede markedet og rokkede ved forventningerne til de fremtidige nedsættelser af styringsrenten i USA.

Internationale obligationer

De internationale statsrenter er steget markant i april som følge af de ændrede forventninger til nedsættelse af styringsrenterne, især i USA. Det er også de amerikanske statsobligationer, som har oplevet de største stigninger i renterne. Her steg renten på med 0,47 %-point. De mindste rentestigninger var i Schweiz og Sverige.

Udviklingen i internationale statsrenter (%)

Kilde: Datastream

Valutarisk udvikling

Sydafrikanske rand kom med en styrkelse på 1,7 % over for euroen og dermed den danske krone stærkest gennem april efterfulgt af tyrkiske lira (+1,2 %). Den amerikanske dollar blev ligeledes styrket med 1,2 %.
De svageste valutaer var at finde blandt nigerianske naira (-4,8 %) og japanske yen (-2,9 %). Norske og svenske kroner blev svækket med henholdsvis 1,5 % og 2,2 %.

Danske obligationer

De danske statsrenter har været stigende over hele rentekurven i april. Rentestigningerne på realkreditobligationerne har været større end på statsobligationerne. Det har været mest udtalt for obligationer med kort varighed.

Afkast på danske stats- og realkreditobligationer i april

Kilde: Datastream

Afdelingerne med mellemlange danske obligationer har klaret sig på niveau med benchmark. Korte Obligationer har klaret sig dårligere end sit benchmark grundet overvægten i realkreditobligationer, som i dette segment har klaret sig dårligere end realkreditobligationer.

Virksomhedsobligationer

Renterne på virksomhedsobligationer er fulgt med statsrenterne op, men ikke i helt samme størrelsesorden. Renterne på High Yield-obligationer, HY, er steget mindst i april. De har været understøttet af den solide udvikling i den globale økonomi. Renterne på Investment Grade-obligationer, IG, oplevede en lidt større rentestigning, idet de risikomæssigt er mere sammenlignelige med statsobligationer, end tilfældet er for HY.

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på -0,82 %, hvilket var på niveau med afkast på benchmark. Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på -0,15 %, hvilket var en smule dårligere end benchmarkafkastet.

Markedsudvikling for virksomhedsobligationer

Obligationstype Effektiv rente (%) Ændring seneste måned Siden årets start
Investment Grade 5,28 36 bp 54 bp
High Yield 6,79 19 bp 29 bp
US 10Y Treasury 4,68 47 bp 81 bp

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer

Renterne på obligationer fra højrentelandene udstedt i hård valuta steg ligesom på de modne markeder. Merrenten i forhold til sammenlignelige statsobligationer faldt i det meste af måneden, men steg sidst på måneden. Det skyldes en teknikalitet, idet Venezuela, som længe havde indgået med en vægt på 0 %, fik øget vægten til 0,5 %. Renterne i Venezuela er meget høje pga. misligholdte betalinger i mange år. Argentina var det bedste marked, idet præsident Milei fik vedtaget ny lovgivning, og allerede indførte initiativer synes at have en gunstig indvirkning på den argentinske økonomi. Til gengæld var ukrainske obligationer udfordrede på trods af vedtagelsen om hjælp fra USA.

Obligationerne udstedt i lokal valuta blev hårdt ramt af de stigende amerikanske renter. Det gjorde især sig gældende i de sydamerikanske obligationsmarkeder i Brasilien, Mexico og Colombia. Det var ligeledes tilfældet i Indonesien, Thailand og Tjekkiet. Den indonesiske centralbank forhøjede overraskende sin styringsrente i april.

I april har HøjrenteLande Mix ESG givet et benchmarkafkast på -1,69 %, hvilket er højere end afdelingens afkast.

Udviklingen i renterne fra højrentelandene (blå=hård valuta - orange=lokal valuta)

Kilde: Datastream

De modne aktiemarkeder

De modne aktiemarkeder gav i april et afkast på -2,7 % målt i danske kroner. De stigende renter og nervøsitet for, at konflikten i Mellemøsten skulle udvikle sig til en storkonflikt med flere involverede parter, var drivende faktorer bag denne udvikling.
Det var især de amerikanske og japanske aktier, som trak ned. I slutningen af måneden kom de første regnskaber for 1. kvartal, og her bød en række amerikanske selskaber på gode resultater. Det kunne dog ikke ændre på, at nogle af de store vækstaktier som Nvidia og Meta faldt i kurs.

I Europa bidrog de tyske aktier med et pænt negativt bidrag. Det skete på trods af, at en række fremadskuende indikatorer viser, at der er fremgang i vente i den europæiske økonomi. Det illustreres ved, at det tyske ifo-indeks steg fra 87,9 til 89,4 og forbrugertilliden fra -13,4 til -10,1.

Afdeling Megatrends har i april givet et afkast, som er lavere end afdelingens benchmark, idet afdelingens væksttemaer har været negativt påvirket af rentestigningen. Det samme er tilfældet for afdeling Bæredygtige Aktier.

I Skandinavien klarede de finske efterfulgt af de danske aktier sig bedst. I Danmark klarede blandt de toneangivende aktier AP Møller-Mærsk-selskaberne (+17,7 %) og Carlsberg (+6,3 %) sig bedst, mens bundskraberne var at finde blandt DSV (-11,1 %) og Coloplast (-9,2 %). Sverige var det svageste marked med bredt funderede kursfald.

Afkast i % på de modne aktiemarkeder i april, målt i kr.

Kilde: Datastream

Afdeling Tyskland har klaret sig dårligere end sit benchmark i april. Afdelingen har fastholdt sit investeringsniveau på 96 % i april.

Valueaktier havde en relativ god måned i forhold til vækstaktierne i april pga. de stigende renter. Til gengæld klarede de små og mellemstore selskaber sig dårligere end de store. Afdelingerne med ligevægt og value har klaret bedre end deres respektive benchmarks i Europa og Verden, mens der har været tale om en mindre underperformance i USA i april.

Afkast i % på globale vækst- og valueselskaber fordelt på virksomhedsstørrelse i april

Kilde: Datastream

Aktier fra Emerging Markets

I modsætning til de modne markeder bød aktierne fra Emerging Markets på positive afkast i april. Det blev til et afkast på indeksniveau på 1,5 % i dansk regning. Her var det de fjernøstlige aktier med Kina og Indien i front, som trak læsset. I Kina steg aktierne næsten 8 % i kurs målt i danske kroner. De store kursstigninger skyldes flere forhold. De væsentligste er, at de kinesiske selskaber er blevet mere venlige over for aktionærerne, hvilket kan aflæses i stigende udbytteprocenter og flere aktietilbagekøb samt generelt fokus på at øge afkastet hos aktionærerne som formuleret i Kapitalmarkedsretningslinjer 3.0. Hertil kommer forskellige tiltag, som kan lette det hårdt plagede boligmarked.

Den stærke udvikling i Indien afspejler den underliggende styrke i økonomien. Det seneste PMI var meget højt. Ellers er fokus her på det igangværende parlamentsvalg, som finder sin endelige afslutning den 1. juni. Modi forventes at blive genvalgt.

I Latinamerika blev de toneangivende markeder som Brasilien og Mexico negativt påvirket af de stigende amerikanske renter og svækkede valutakurser set med danske investorers øjne. Til gengæld havde de argentinske aktier stor medvind som følge af præsident Mileis succesfyldte initiativer.

Afkast i % på de største markeder fra Emerging Markets i april, målt i kr.

Kilde: Datastream

Vore afdelinger på Emerging Markets har klaret sig dårligere end deres respektive benchmarks. Afdelingernes langsigtede væksttemaer har ikke været ikke i fokus i april.

Udsigter

De finansielle markeder vil fortsat have fokus på nøgletal for inflationen med særligt fokus på kerneinflationen og centralbankernes respons herpå. Bekymringen for, at den globale økonomi vil gå i recession, er blæst helt bort. Vitaliteten i den amerikanske økonomi er på det seneste blevet fulgt op af en bedring i nøgletallene for den europæiske økonomi. De finansielle markeder er således blevet lettet for bekymringen for recession og en eventuel hård landing. Det kommer ikke til at ske. Det ligger også i kortene, at Den Europæiske Centralbank vil lempe sin pengepolitik, måske allerede i juni. Udsigten for rentenedsættelser i USA er noget mere usikker i lyset af de seneste inflationstal i USA. Nogle røster taler om, at den næste rentebevægelse i USA bliver i opadgående retning. Det er dog ikke vores vurdering af situationen. Den amerikanske forbundsbank vil formentlig se tiden an og først reagere, når den føler sig på sikker grund, men det er helt klart vurderingen, at det næste skridt herfra bliver en rentenedsættelse. Derfor forventes obligationsmarkederne generelt at kunne byde på positive afkast.

Stabile eller faldende renter kombineret med global vækst er sædvanligvis godt for aktiemarkederne. Udfordringerne er her, at den hidtidige stærke udvikling har været koncentreret om ganske få aktier, typisk med relation til kunstig intelligens, som er steget voldsomt i kurs. En af kursraketterne fra 2024, Nvidia, har fortsat de gode takter med en kursstigning på 80 % målt i danske kroner i årets første fire måneder. Nogle af disse aktier kan forekomme dyre, og det kan være svært at få øje på, hvad der kan bringe dem højere op i kurs. Bedre end forventede regnskaber vil være den mest oplagte kurstrigger, men det er i sagens natur ikke til at forudsige. Mange andre aktiemarkeder synes at være attraktivt prisfastsat. På overordnet niveau ser markedsudsigterne for aktier fortsat lyse ud.

De skal afslutningsvis understreges, at de forholdsvis positive forventninger til udviklingen på de finansielle markeder hurtigt kan vendes til det modsatte. Man kan ikke ignorere, at de geopolitiske spændinger kan intensiveres i verdens brændpunkter. Her tænkes især på krigen i Ukraine og striden mellem Israel og Hamas. Omvendt kan forholdene også udvikle sig i en mere positiv retning. Kina har i april haft besøg af den amerikanske udenrigsminister Blinken, og Xi Jiping har for første gang i fem år besøgt Europa.

Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 3 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig