28. apr. 2026 kl. 08:58
45 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tivoli Q1: Kvartal med ventet underskud og fokus på renovering af taget på Glassalen

Tivoli Q1: Kvartal med ventet underskud og fokus på renovering af taget på Glassalen

Forlystelseshaven Tivoli har i første kvartal haft fokus på den fortsatte ombygning af området ved Dæmonen samt en større renovering af taget på Glassalen.

Tirsdagens regnskab for første kvartal bød dog som ventet på underskud, da parken i første kvartal blot havde åbent de første fire dage i januar og igen åbnede for sommersæsonen den 27. marts.

I første kvartal omsatte Tivoli for 81,4 mio. kr. mod 69,9 mio. kr. i samme periode sidste år, og før skat opgøres resultatet til minus 136,5 mio. kr. sammenlignet med et underskud på 127,1 mio. kr. i første kvartal sidste år.

At omsætningen er højere sammenlignet med samme periode sidste år, skyldes primært det højere aktivitetsniveau med fem flere åbningsdage, fremgår det af regnskabet.

- 2025 skabte et solidt fundament og opstarten af 2026 er gået planmæssigt med stor aktivitet op til åbning. Påsken lå tidligt i år og var præget af flere dage med blæst og lave temperaturer, og som alle ved er Tivoli en forretning, der er følsom overfor vejret. Alligevel er vi tilfredse med åbningen, og besøgstallene bekræfter os i, at efterspørgslen er der, når forholdene tillader det. Med åbningen af det nye forlystelsesområde ved Dæmonen senere på året er vi klar til at tage endnu et skridt i udviklingen af Tivoli, udtaler Tivolis topchef Susanne Mørch Kock i en pressemeddelelse.

Driftsresultatet (EBITDA) for første kvartal blev 105,7 mio. kr. mod 98,8 mio. kr.

På bundlinjen leverede parken et minus i kvartalet på 106,5 mio. kr. mod 99,2 mio. kr. i 2025.

Tivoli fastholder desuden forventningerne for regnskabsåret 2026 om en omsætning på 1400 mio. kr. og et resultat før skat på 145 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 266 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig