25. sep. 2025 kl. 17:03
27 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Torsdagens obligationer: Overraskende nøgletal fra USA ga...

Amerikanske nøgletal for den økonomiske vækst og nytilmeldte ledige gav torsdag eftermiddag en smule impuls til det ellers noget stillestående obligationsmarked.

For den tiårige danske toneangivende statsobligation blev det til en rente på 2,60 pct., som var 3 basispoint højere end lukkeniveauet onsdag eftermiddag og 2 basispoint højere end åbningsniveauet torsdag morgen.

Den umiddelbare reaktion på de amerikanske tal var et renteløft til 2,61 pct.

FÆRRE NYE LEDIGE OG MERE VÆKST

Antallet af nye ledige amerikanere faldt i sidste uge til 218.000 fra 232.000 ledige ugen før og mod en ventet tilgang på 233.000 nye ledige.

Væksten i den amerikanske økonomi i andet kvartal blev i den tredje opgørelse beregnet til 3,8 pct. mod forventning om en bekræftelse af væksten på 3,3 pct., som fremgik af den tidligere opgørelsen.

Oven i købet steg forbruget 2,5 pct. mod en ventet stigning på 1,7 pct. og plus 1,6 pct. kvartalet før.

Udviklingen i antallet af nye ledige og den økonomiske vækst er blandt de nøgletal, som den amerikanske centralbank ser som indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet. De har derfor betydning for bankens rentebeslutninger, som blandt andet skal søge at optimere den amerikanske beskæftigelse, samtidig med at prisudviklingen holdes i kort snor.

I USA gav nøgletallene anledning til et renteløft på 3 basispoint.



.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her