Obligationsmarkedet var præget af klare rentestigninger torsdag, mens Den Europæiske Centralbank, ECB, for første gang i et år som forventet satte de pengepolitiske lempelser på pause.
Renten på den tiårige danske statsobligation steg 9 basispoint til 2,56 pct. (2,47)
Obligationsmarkedet var såvel som aktiemarkedet påvirket af forlydender om, at USA og EU nærmer sig en handelsaftale, efter at rygterne begyndte at svirre onsdag.
Dagens store makrobegivenhed var afrundingen på rentemødet i ECB, hvor de pengepolitiske beslutningstagere helt som forventet ikke rørte ved renteniveauet.
Dermed lyder den ledende indskudsrente fortsat på 2,00 pct., mens refi-renten og udlånsrenten fastholdes på henholdsvis 2,15 pct. og 2,40 pct.
Efterfølgende lød det fra ECB-chefen, Christine Lagarde, at centralbanken nu er gået i venteposition efter otte rentenedsættelser siden juni 2024, da eurozonens inflation er under kontrol, mens handelsspændingerne med USA fortsat skaber usikkerhed.
- Vi er i en god position nu til at afvente og se, hvordan disse risici udvikler sig i løbet af de næste par måneder, lød det fra Christine Lagarde på pressemødet efter rentemeddelelsen.
Siden juni sidste år er indskudsrenten blevet sænket otte gange med i alt 200 basispoint.
Blandt de øvrige makroøkonomiske nedslag kom der en række PMI-tal fra Tyskland, eurozonen og USA. I første omgang skuffede den tyske erhvervstillid med et indeks på 50,3 mod ventede 50,7 i juli, mens det for eurozonen omvendt overraskede positivt med 51,0 mod ventede 50,7, viser tal fra Bloomberg News.
Også i USA var der positive takter i PMI-opgørelsen, som steg til 54,6 mod et økonomskøn på 52,8.
.\\˙ MarketWire
Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her