09. apr. 2026 kl. 15:01
27 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Torsdagens obligationer: Usikkerhed bredte sig og trak renten op

Torsdagens obligationer: Usikkerhed bredte sig og trak renten op

Jævn rentestigning kom til at præge torsdagens obligationshandel, i takt med at fornyet usikkerhed om den geopolitiske udvikling bredte sig i markedet.

Ved dansk markedslukning lå renten på den tiårige danske toneangivende statsobligation i 2,90 pct. eller 9 basispoint højere end lukkeniveauet onsdag og 6 basispoint højere end niveauet i den indledende handel torsdag morgen.

Dagens stigning afløste et markant rentefald på 15 basispoint onsdag, som var styret af lettelse over aftalen om våbenhvile i Mellemøsten med faldende oliepriser som afledt effekt.

Men torsdag greb usikkerhed om aftalens indhold om sig i markedet. Virkningen var blandt andet stigende oliepriser og dermed øget risiko for stigende inflation og reducerede muligheder for rentenedsættelser. Eller måske endda risiko for forhøjelser.

Mens den geopolitiske uro skabte krapsø på de finansielle markeder generelt, kunne handlerne også rette opmærksomheden mod mere velkendte makrobegivenheder.

Deriblandt nøgletallet for nytilmeldte ledige i USA i sidste uge, som viste en tilgang på 219.00 nye ledige mod et ventet antal på 210.000. Friske data viste også en mindre økonomisk vækst i USA end ventet i fjerde kvartal sidste år samt lidt lavere privatforbrug end ventet.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 230 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig