Trods stor uro steg aktierne i marts

Krig i Ukraine samt stigende olie- og råvarepriser med deraf kraftigt stigende inflation fylder stadig meget på dagsordenen. Den amerikanske forbundsbank forhøjede helt i tråd med forventningerne sin styringsrente med 0,25 %-point og signalerer fortsatte forhøjelser heraf. De internationale renter fortsatte på denne baggrund op, hvilket isoleret set er negativt for prisfastsættelsen af aktier. Hertil kom nye udbrud af COVID-19 i Kina med deraf følgende nedlukninger af dele af den kinesiske økonomi.

Invertering af den amerikanske rentekurve var en ny negativ faktor for aktiemarkederne. Forskellen mellem de to-årige og ti-årige statsrenter i USA er nu blevet negativ, hvilket af mange tolkes som en god indikator for recession på et senere tidspunkt. Den præcise timing kan være vanskelig at forudse, men udsigten til recession er normalt ikke positivt for aktiemarkederne – slet ikke med samtidig høj inflation. Omvendt kan man måske glæde sig over, at rentekurven er blevet stejlere i Europa i år, hvilket kan vidne om fremtidig økonomisk fremgang. 

På trods af de mange negative faktorer for aktiemarkedet steg aktiekurserne i de fleste lande. Det hænger sammen med tolkningen af udviklingen af de forskellige faktorer, men også at de forudgående store fald i aktiekurserne af mange aktører er vurderet til at være overgjorte og gav mulighed for at få købt aktierne ind til attraktive kurser. Kun tiden kan vise, om det var en rigtig vurdering.

Internationale statsobligationer

De internationale statsrenter er steget markant i marts. De største rentestigninger har været at finde i lande som Sverige, Norge og Australien, hvorimod rentestigningen i Japan har været forholdsvis beskeden. I USA steg renten på de ti-årige statsobligationer med 0,48 %-point til 2,33 %.

Valutarisk udvikling

Valutaerne er generelt blevet styrkede over for euroen og dermed kronen. Den helt store vinder har været den russiske rubel, som er blevet styrket med ca. 32 % efter nedsmeltningen i februar, efterfulgt af den brasilianske real med en styrkelse på godt 10 %. Den amerikanske dollar er styrket med 1,4 %, hvorimod den japanske yen er svækket med godt 4 %. 

Det markante fald i det internationale renteniveau på månedens sidste dag er af teknisk karakter og skyldes, at russiske statsobligationer blev taget ud af indekset.

Danske obligationer

De danske statsrenter har været stigende over hele rentekurven i marts. Realkreditobligationerne har klaret sig bedre end statsobligationerne, hvilket har været stærkest udtalt for de længere løbetider.

Afdelingerne med danske obligationer har givet negative afkast, men klaret sig bedre end deres respektive benchmarks. Sidstnævnte skyldes overvægten i realkreditobligationer, som ikke er repræsenteret i benchmark.  

Virksomhedsobligationer

De stigende renter på amerikanske statsobligationer smittede af på virksomhedsobligationerne. Det var mest udtalt på obligationerne med en høj kreditkvalitet, hvorimod rentestigningerne på obligationerne med en lav kreditkvalitet kun oplevede mindre rentestigninger. Her var rentestigningerne størst for de allerdårligste kreditter.

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på -1,53 %, hvilket var en smule dårligere end afkastet på benchmark.  Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på 0,02 %, hvilket var en smule bedre end benchmarkafkastet.

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer

Obligationerne fra højrentelandene blev også ramt af de stigende statsrenter på de modne obligationsmarkeder. Oliepriserne fortsatte med at stige i marts. Stigningen udgjorde godt 6 %. Andre råvarepriser viste ligeledes en stigende tendens. Isoleret set var det positivt for aktivklassen, når man bortser fra de geopolitiske implikationer som følge af den russiske invasion af Ukraine, men det kunne ikke forhindre stigninger i renterne på obligationerne fra højrentelandene. Obligationer udstedt i lokal valuta havde medvind fra generelt styrkede valutaer over for euroen og dermed kronen.

En række centralbanker fortsatte med stramningen af pengepolitikken. Styringsrenterne blev forhøjet med 1,5 %-point i Chile, 1,0 %-point i Brasilien, Colombia, Egypten og Ungarn, med 0,75 %-point i Polen, 0,5 %-point i Mexico, Peru og Tjekkiet og 0,25 %-point i Saudi-Arabien, Sydafrika og Kuwait.

Sanktionerne mod Rusland og Belarus har haft stor betydning for obligationerne fra højrentelandene.  Rusland er blevet smidt ud af JPMorgans EM-obligationsindeks. For EM-obligationer udstedt i hård valuta som amerikanske dollars betyder det, at Ruslands vægt går fra over tre procent i starten af året til nul nu. Belarus indgik med en vægt på 0,4 %. Grundet eksklusionerne er det lidt sværere at sammenligne rentespænd nu med starten af året, men grundlæggende er rentespændet steget en smule. 

Også her skyldes det markante fald i renten på obligationer udstedt i hård valuta, at russiske statsobligationer blev taget ud af indekset.

I marts har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på -1,04 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på -0,60 %.

Alle HøjrenteLande-afdelingerne har alle klaret sig bedre end deres respektive benchmarks, hvilket bl.a. hænger sammen med, at stort set alle russiske obligationer blev solgt fra, inden de blev nedskrevet til 0 i benchmark.

De modne aktiemarkeder

Aktiemarkederne var presset i de første uger af marts, men fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine skabte et vist håb og en optimisme på aktiemarkederne. De modne aktiemarkeder gav et afkast på 3,8 % målt i kroner i marts, og har siden årets start givet et afkast på -2,9 %. Det var især de amerikanske aktier, som stod for kursstigningerne, hvorimod aktierne i Europa og Japan kun bød på beskedne kursstigninger. Det positive marked var på en måde imponerende, når man betragter de mange potentielt negative markedspåvirkninger. De bestod af de stigende renter, stramningen af pengepolitikken i USA, højere energi- og råvarepriser og deraf følgende højere inflation. Det stærke marked kan til dels tilskrives det meget negative marked forud for kursstigningerne.

I Europa var det især de tyske aktier, som gik imod strømmen med kursfald. Det kan tilskrives Tysklands store afhængighed af gas fra Rusland. Det afspejler sig ligeledes i fremadskuende indikatorer. Det tyske ifo-indeks faldt drastisk fra 98,5 til 90,8, som er det laveste niveau siden juli 2020.

I Skandinavien klarede de norske efterfulgt af de danske aktier sig bedst. I Danmark klarede blandt de toneangivende aktier AP Møller-Mærsk-selskaberne (+11,8 %) og Novo Nordisk (+10,9 %) sig bedst, mens bundskraberne var at finde blandt Carlsberg (-12,0 %) og Vestas (-8,2 %). Finland var det svageste marked i Skandinavien i marts. 

Afdeling Tyskland har klaret sig noget bedre end sit benchmark efter en dårlig start i årets første to måneder. Afdelingen har fastholdt sit investeringsniveau på 113 % i løbet af marts.

På trods af stigende renter klarede vækstaktierne sig bedre end valueaktierne i marts. Det var især udtalt i USA, hvor store aktier inden for teknologi og kommunikationsservice gjorde det godt efter at have været bombet godt tilbage i årets første to måneder. Aktier som Amazon (+6,1 %), Apple (5,8 %) og Facebook (+5,4 %) er eksempler herpå.  

Afdelingerne med ligevægt og value har alle klaret sig dårligere end deres respektive benchmark. 

Stigende renter ramte vækstselskaber inden for kommunikationsservice, cyklisk forbrug og it hårdt. Valueaktierne har derfor klaret sig noget bedre end vækstaktierne i februar. Det har især været tilfældet i USA og Japan, hvorimod udviklingen i Europa ikke har været helt så udtalt. Afdelingerne med ligevægt og value i USA og globalt har klaret sig bedre end deres respektive benchmark, hvorimod Europa halter efter.

Aktier fra Emerging Markets

Aktierne fra Emerging Markets gav et afkast på -1,3 % målt i kroner i marts. Afkastet var naturligvis negativt påvirket af Rusland frem til den 9. marts, hvor russiske aktier blev fjernet fra indeksene udbudt af MSCI. Til gengæld havde de mellemøstlige aktier gyldne tider med pæne kursstigninger som følge af de stigende energipriser.

I Fjernøsten trat de kinesiske aktier ligeledes ned. Det skyldes, at genopblussen af COVID-19 førte til nedlukninger i Shanghai og Shenzhen. Taiwan var ramt af tilbagesalg fra udenlandske investorer. De indiske aktier steg i kurs, hvilket bl.a. kan henføres til valg, som faldt ud til fordel for regeringspartiet BJP. Det opfattes som en garant for en vis form for politisk kontinuitet og stabilitet. Til gengæld førte valget i Sydkorea til et skifte, hvor kandidaten fra People Power Party, Yoon Seok-youl, blev valgt til ny præsident.

Aktierne fra Latinamerika er de store vindere som følge af den nye verdensorden på råvaremarkedet. Brasilien indtog i marts førersædet godt hjulpet på vej af Senatets godkendelse af lavere skatter på brændstof. Chile var også godt med. Her var historien, at Gabriel Boric fra partiet Social Convergence blev indsat som landets næste præsident. I Peru undgik præsident Pedro Castillo for anden gang at blive udsat for en rigsretssag, siden han indtog embedet i juli sidste år.

Vore afdelinger på Emerging Markets har klaret sig noget forskelligt i marts. BRIK-afdelingerne har i særklasse klaret sig relativt bedst med en meget markant outperformance i forhold til benchmark. Det skyldes i høj grad den indeksmæssige håndtering af Rusland. Vi fik solgt stort set alle russiske aktier, inden de blev nulstillet i benchmark. I BRIK-afdelingerne har vi i lyset af den nye situation i Rusland valgt at ændre benchmark fra 25 % i Brasilien, Rusland, Indien og Kina til nu en tredjedel i Brasilien, Indien og Kina. Globale EM-aktier har klaret sig bedre end og Fjernøsten på niveau med deres respektive benchmarks.

Udsigter

Med hensyn til forventningerne på de enkelte investeringsområder henvises til de kvartalsskriv, som vi publicerer på hjemmesiden i løbet af april.

Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest