23. mar. 2026 kl. 11:27
79 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Trump udskyder angreb på Iran i 5 dage -oliepris dykker, aktier, sølv og guld stiger - NY2

Trump udskyder angreb på Iran i 5 dage -oliepris dykker, aktier, sølv og guld stiger - NY2

Den amerikanske præsident, Donald Trump, udskyder sit angreb på iranske energianlæg i fem dage.

Det skriver han på sit medie Truth Social ifølge Bloomberg News.

Det giver et solidt løft til aktiemarkederne, hvor det danske C25-indeks veksler et minus på 2 pct. til et plus på 1,0 pct.

Det tyske Dax-indeks veksler et minus på knap 2 pct. til en fremgang på 3,2 pct., mens futuren for den amerikanske S&P 500-future skifter et minus på 0,7 pct. ud med et plus på 2,1 pct.

Samtidig bliver olieprisen sendt ned med 10 pct. til 100,90 dollar per tønde for den europæiske referenceolie, Brent.

Også sølvprisen bliver løftet med 0,5 pct. til 68,25 dollar per troy ounce fra et fald tidligere mandag på helt op til 10 pct.

Donald Trump, skriver på Truth Social, at han har bedt det amerikanske forsvarsministerium om at "udsætte alle militære angreb mod iranske kraftværker og energiinfrastruktur i en periode på fem dage".

Det forudsætter, at "de igangværende møder og drøftelser forløber positivt", skriver Trump.

USA og Iran har i de seneste to dage haft "meget gode og produktive samtaler" om en "fuldstændig og total løsning på vores fjendtligheder i Mellemøsten", lyder det videre.

Lørdag gav Trump iranerne en frist på 48 timer til at genåbne Hormuzstrædet.

Hvis det ikke skete, ville de iranske kraftværker blive "udslettet", advarede han.

 

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 225 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig