14. sep. 2026 kl. 15:42
75 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Trump: Ukraine og Rusland har lovet ikke at angribe hinandens energi-installationer

Trump: Ukraine og Rusland har lovet ikke at angribe hinandens energi-installationer

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har mandag oplyst, at både Rusland og Ukraine har lovet ikke at angribe hinandens energi-infrastruktur.

- Ukraine har indvilget i ikke at ramme russiske energimål. Rusland har indvilget i at gøre det samme!, skriver præsident Trump ifølge Bloomberg News på sociale medier.

Meldingen fra præsidenten kommer i kølvandet af, at han i weekenden også opfordrede Ukraine til ikke at angribe dieselraffinaderier i Rusland, som har stoppet for eksporten af diesel, fordi det ifølge Donald Trump har presset de globale dieselpriser op og "skader verden".

Præsidenten undlod dermed at placere skylden for de stigende oliepriser hos den krig mod Iran, han selv har startet.

Hverken Ukraine eller Rusland har bekræftet oplysningerne. Olieprisen i USA er til trods for det faldet lidt tilbage fra 104,50 dollar per tønde, men er stadig i plus mandag med 6,5 pct. i 103,59 dollar.

Årsagen til mandagens olieprisstigning er nyheden om, at det vil tage flere uger at genåbne en saudisk olierørledning, efter at den er blevet angrebet af Iran.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 671 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig