28. apr. 2026 kl. 11:23
170 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tryg hensætter 1,2 mia. kr. efter højesteretsafgørelse - NY

Tryg hensætter 1,2 mia. kr. efter højesteretsafgørelse - NY

Forsikringskoncernen Tryg foretager en engangshensættelse på 1,2 mia. kr. før skat til historiske sager, efter at Højesteret tirsdag afsagde dom i en præcedensskabende sag om arbejdsskadeforsikring i Danmark.

Tirsdagens dom i Højesteret fastslår, at der kan tilkendes erstatning ved et tab af erhvervsevne på 5 pct. eller mere, hvor den tidligere tærskel lå på omkring 15 pct.

- Dommen har konsekvenser for hele forsikringsbranchen samt staten og kommunerne i Danmark. Dommen udgør et brud med mere end 40 års administrativ praksis inden for dansk arbejdsskadeforsikring, som er blevet udøvet af statslige organer, skriver Tryg.

Derfor forventer Tryg og brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P), at staten påtager sig det fulde ansvar for branchens tab, herunder at yde erstatning til branchen.

- Da der på nuværende tidspunkt ikke er planlagt en sådan erstatningsmodel, vil Tryg indregne en engangseffekt på 1,2 mia. kr. før skat i forbindelse med tildeling af yderligere erstatninger i historiske arbejdsskadesager, svarende til ca. 0,9 mia. kr. efter skat.

Den finansielle effekt før skat vil blive bogført i regnskabet for andet kvartal 2026 som et afløbstab i resultatet af forsikringsvirksomhed. Den solvensmæssige effekt vil være omkring 4 procentpoint.

- Vi har fulgt sagen, og vi er ligesom resten af branchen tilfredse med at have fået en afklaring fra Højesteret. Vi vurderer, at dommen ikke får en væsentlig betydning for vores solvensposition, siger pressechef Troels Karlskov fra Tryg desuden i en udtalelse.

Herudover henviser forsikringsselskabet til F&P, da sagen har betydning for hele forsikringsbranchen.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 274 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig