Forsikringskoncernen Trygs svenske forretning, Trygg-Hansa, har indgået et partnerskab med Mercedes-Benz i Sverige. Aftalen træder i kraft fra årsskiftet og omfatter en bred portefølje af løsninger til privat- og erhvervskunder, oplyser forsikringskoncernen i en meddelelse.
Her nævnes specifikt, at aftalen bidrager til at indfri ambitionerne offentliggjort på Trygs seneste kapitalmarkedsdag.
- Aftalen er en af de absolut største bilpartnerskaber i Tryg-koncernens historie. En bil er for mange en stor beslutning, og når kunder vælger Mercedes-Benz, forventer de kvalitet. Det matcher måden, vi arbejder med kundeoplevelser og forsikringer på, og vi ser frem til at skabe fælles løsninger, der er skræddersyede til kunders behov, siger Johan Kirstein Brammer, topchef i Tryg, ifølge meddelelsen.
Kunder, der køber en Mercedes, vil blandt andet blive tilbudt to ugers gratis forsikring hos forhandleren. Desuden dækker samarbejdet, de kunder, der leaser eller finansierer bilen via Mercedes-Benz Finans.
.\\˙ MarketWire